<h1></h1>

EGELUNDSPARKEN - vigtig melding fra 🅰️

BORGMESTER OG UDVALGSFORMAND:

🌳Naturprojektet i Egelundsparken med kvæg og hegn bliver ikke til noget.

Men vi vil gerne øge biodiversiteten sammen med borgerne og KB. 🌳

Efter næsten 2 måneders debat om Naturprojektet i Egelundsparken, hvor vi har lyttet og været i dialog med borgere, brugere og naturfolk, er tiden inden til at Socialdemokratiet melder klart ud;

Vi kommer ikke til at stemme for det nuværende projektet i Egelundsparken – hellere ikke i et reduceret scenarie.

Med tilsvarende offentlige meldinger fra andre partier betyder det, at der ikke er politisk flertal for projektet, når kommunalbestyrelsen først på efteråret skal behandle projektet. Der har fra start været bred politisk forståelse for borgerindvendingerne og en enig kommunalbestyrelse besluttede at indkalde til borgermøde.

Vi er glade for de mange som har deltaget i debatten – både for og imod – og ikke mindst bakket op omkring en stærkere biodiversitetsdagsorden. Det bliver også vigtig med en stærk biodiversitetsplan for Egelundsparken, hvor brugere og naboer er med fra starten af. Det vi vil vi arbejde for i kommunalbestyrelsen.

Der kommer stadig en sag til kommunalbestyrelsen med en hvidbog, hvor forvaltningen vil kommentere på høringssvarene og overvejelser om, hvordan vi kommer videre med at fremme biodiversiteten i Egelundsparken. Det er her den endelige beslutning bliver taget.

Der går et stykke tid, inden vi skal behandle sagen i kommunalbestyrelsen. Vi synes derfor, at det er vigtigt, at I nu kender Socialdemokratiets stillingtagen til projektet.

Socialdemokratiet håber, at alle gode kræfter senere vil tage del i arbejdet med en ny, ambitiøs biodiversitetsplan for Egelundsparken. Vi starter med borgerne.

Med venlig hilsen

Steen Christiansen (A)
Borgmester

Marianne Burchall (A)
Forperson