Nyheder

Hjem, kære hjem

Hjem, kære hjem

Vil du med i biffen og snakke ældrepleje? Musikteatret Albertslund viser filmen "Hjem, kære hjem" - en ny, rørende film om livet som hjemmehjælper. Inden filmen fortæller Paw Østergaard Jensen om faste teams i hjemmeplejen og Signe Hagel Andersen om forskning i værdig ældrepleje.

Gode taler

Gode taler

På det velbesøgte grundlovsmøde i haven ved Birkelundgård var der gode taler af: Borgmester Steen Christiansen Folketingsmedlem Gunvor Wibroe Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye Nick Larsen og Pelle Hagel Tesfaye fra Albertslund Fælles Elevråd Viktor Hansen fra DSU Glostrup /Kunst og Kultur VSTEGN Læs Steens og Mattias taler nedenfor. Her er Steens tale: Velkommen til grundlovsarrangement på Birkelundgård her i Albertslund. Det er nogen år siden, at der på vores del af Vestegnen har været et socialdemokratisk grundlovsarrangement. Men nærmest intuitivt har vi i Socialdemokratiet i Albertslund - og senest med tilslutning fra gode partifæller i Glostrup - følt at tiden var inde til at slå ring om demokratiet - og mindst fremtidens demokrater: børnene og de unge. Tilsammen det dyrebareste vi har som demokrati. Demokratiske rettigheder - og børn og unge til at føre dem videre. Og ikke bare bevare, men også udvikle dem. Forhåbentlig vil vi også over tid opleve, at de unge sætter “social” foran demokrater, men det er ikke det vigtigste i dag. Det er fejringen af helt grundlæggende frihedsrettigheder: Retten til at stemme. Retten til at kunne ytre sig. Retten til religionsfrihed Forsamlingsfrihed. Foreningsfrihed. Den grundlov der blev givet den 5 juni 1849 omfattede en ganske lille gruppe mænd - og især velhavende mænd - som fik ret til at deltage i demokratiet. Ikke særligt demokratisk med så snæver en deltagerkreds Men de universelle frihedsrettigheder viste sig langtidsholdbare og på ryggen af dem er der over tid sket en voldsom udvikling af frihedsrettighederne - hvor i hvert fald det formelle demokrati er blevet for de mange. Junigrundloven kom i kølvandet på et par århundreder med krig og revolutioner ude over i Europa. Nogen drevet af opgør med kejsere og uindskrænkede monarkier. Englændere, franskmænd og skandinaver søgte til Amerika - og grundlagde en helt ny nation på samme frihedsrettigheder - som junigrundloven. Vi var demokratisk allierede på tværs af Atlanten - i mange år. I en urokkelig tro på vestlige, demokratiske værdier, som grundlag. Europæere og amerikanere. Og det er vi - måske - stadig. Det var det “måske” der gjorde, at vi i Socialdemokratiet tænkte, at der især nu var grund til at fejre og ikke mindst minde os om ikke tage grundlæggende frihedsrettigheder og værdier - for givet. Med Putins brutale angrebskrig i Ukraine, Xi’s kommunistiske despotiske kontrol med kinesiske borgere i alle livsforhold - og Trumps ligeså despotiske styre i ledtog med de techgiganter, hvis teknologier skulle udvide vores frihed, men nu gør det stikmodsatte. Det er potentielt et geopolitisk opgør med netop de grundlæggende frihedsrettigheder. Og svaret på det opgør, er ikke mindre demokrati. Men mere demokrati - meget mere demokrati. At insistere på at samtalen, viden, folkeoplysningen, lytte til hinanden, er vejene til demokrati - et meget besværligt demokrati. Også når vi holder kommunalvalg i november - men samtidig er det netop dialogen og samtalen om: hvor skal vi henad med vores by. Vores demokrati er ingen måder perfekt - social og økonomisk ulighed fratager eller reducerer nogen medborgeres mulighed for at ytre sig og tage del i demokratiet. Det er her, hvor vi socialdemokrater siger, at den 1.maj budskaberne om økonomisk og social retfærdighed er forudsætningen for et fair og reelt demokrati, hvor mange deltager. Og har reel mulighed for at deltage. Det gælder Albertslunds børn og unge. Demokrati er deltagelse og fællesskab - i dagtilbuddet, skolen, på ungdoms og erhvervsuddannelserne. For 3 uger siden deltog 52 elever skolerne i Albertslund i Elevrøddernes Dag arrangeret af fælleselevrådet. Den handlede om at få reel indflydelse på kommende års lokale valgfag. Fire workshops om at få indflydelse: - at være et aktivt elevråd - talerummet, lær at lave en tale hvor budskabet kommer frem - Tør du sige din mening? - Kropssprog, kommunikation og taleteknik. Dagen sluttede med, at eleverne stillede kritiske spørgsmål til et panel af politikere fra KB. Det var så her, at Freja fra Herstedlund Skole holdt sin første tale. Nogensinde. En slags “5.juni grundlovsdag” for Freja. Og netop i år er Herstedlund Skole er blevet godkendt som blot en af 60 UNICEF- skoler for overalt at tage eleverne med på råd og arbejde med børns rettigheder. På Ungdomsskolen bliver eleverne hvert år spurgt om, hvilke nye fag de kunne tænke sig. Til dato er alle nye fag blevet startet. I Albertslund har alle børn og unge ret til at folde deres fulde livspotentiale ud. Derfor har vi en af landets bedste - og for eleverne - billigste musikskoler. For du har ret til at lære at spille et instrument og være i et fællesskab med andre. Unge udtrykker sig også gennem kultur, musik, kunst - og deltagelse i foreninger. Det påvirker os - det er også en stemme i demokratiet. Står nogen af initiativerne her i juni-grundloven? Nej. Står de i Albertslunds demokrati-DNA? Ja, det gør de - sammen med meget andet og  mange andre. Lad mig slutte med at tage en tur over Atlanten til det USA,  vi kender og håber på. John Lewis, som i menneskealder var valgt til kongressen i 23 år og op gennem 60’erne bekæmpede racisme i USA, sagde i en tale: ”When you see something is not right, not fair,  not just, you have to speak up. You have to say something, you have to do something.” Det er det, vi skal. Glædelig grundlovsdag.   Her er Mattias Tesfayes tale Sidste måned fejrede vi 80 året for Danmarks befrielse. Jeg tilhører selv den sidste generation, der kunne tale med mine bedsteforældre om de fem forbandede år. Nutidens børn kender kun diktaturet fra historiebøgerne. Her står der noget om Hitler og Østfronten. Storpolitik. Mon min datter nogensinde får æren af at tale med en modstandsmand? Eller en overlevende fra en KZ-lejr? Min mormor fortalte mig om dagligdagen under krigen. Om børn der samlede på varme granatsplinter. Om skrigende taler fra tyske politikere i morgenradioen, når man sad i køkkenet og spiste havregrød. Om klassekammerater der havde forældre som pludselig forsvandt. Hvis man vil forstå samfundets store historie, skal man starte med at lytte til menneskernes små historier. Efterhånden som tiden går, så forsvinder de små personlige historier om krogen, der fortælles fra generation til generation i familierne. Tilbage står kun samfundets store historie. Dermed svækkes også den fine fornemmelse for at se de små faresignaler i hverdagen. I nutiden. Kan vi mon stadig få øje på truslen mod det demokratiske samfund? Måske tror vi, at diktaturet næste gang kommer i skrårem og seler. Med hagekorsbannere og hornmusik. Men sådan gentager historien sig aldrig. Ruslands angreb på Ukraine har tvunget os til militær oprustning. Men hvis vi skal se faresignalerne, beskytte demokratiet, tror jeg også vi er nødt til at interessere os for den åndelige oprustning. Vi har i mange år levet i tryghed under amerikansk militær beskyttelse. Der har været fredeligt i historisk lang tid. Det har tømt vores kaserner. Men det har også svækket vores åndelige, kulturelle, demokratiske modstandskraft. Nu er det en ny tid. Der er ikke krig. Men der er heller ikke fred. Truslerne mod samfundet skal selvfølgelig afvises med fyldte kaserner, stærke efterretningstjenester og F35-fly. Det støtter jeg helhjertet. Men det er ikke nok. I sidste ende er demokratiets inderste forsvarslinje befolkningens opbakning til de idealer som vores samfund bygger på. Demokratiet er ikke kun institutioner og bygninger: retssale, Christiansborg, rådhuset og et kryds hvert fjerde år. Demokratiet er en livsform. Demokratiet går i dine sko. Intet demokrati uden demokrater. Altså os. Et demokratisk folk ved, at det kræver mod at rejse sig op og sige sin mening. Men også at det kræver ligeså meget mod, at sætte sig ned og lytte på andres mening. En offentlig debat præget af respekt for andres erfaringer, præget af nysgerrighed. Frie journalister på frie redaktioner, der tager ansvar for at sikre en oplyst offentlig debat. Det er muligt at pressefrihed og ytringsfrihed nogle gange kan gøre ondt. Men nogle gange gør frihed ondt. Den åbne, kritiske, oplyste samtale er demokratiets forudsætning. Og derfor bliver jeg bekymret, når det i stedet for ægte samtale er store techfirmaer eller influencers der spreder påstande og løgne hurtigere end argumenter og sandhed. Jeg bliver bekymret når jeg ser, at 29 % af os danskere svarer, at det vil være godt med en stærk mand i spidsen, der ikke skal bøvle med Folketing og vælgere. Og jeg bliver bekymret når ægte debat ansigt til ansigt, aflyses af en konkurrence om hvem der kan råbe højest på sociale medier. Intet demokrati uden demokrater. Altså os. Et demokratisk folk som er fortrolig med sin egen historie og kultur. Nye totalitære idéer hviler som regel på en løgnagtig forestilling om fortiden. Et folk uden bevidsthed om egne rødder er et let offer. Jeg er derfor bekymret for rodløsheden. For den manglende forståelse for historie, kristendom og sprogfag. For det dramatiske fald i unges evner til at fastholde koncentrationen og faktisk læse en bog. For evnen til at fordybe sig. I en tid hvor Tik-Tok-video’er og hurtige politiske budskaber fylder der meste. Jeg bliver bekymret når der er stadig færre kulturelle begivenheder som samler os. Når DR og public service angribes. Jeg bliver faktisk bekymret.  Intet demokrati uden demokrater. For det første: Når vi kritiserer de mange skærme i skolen. Når vi ønsker at få mobiltelefonerne ud af skolen. Og i stedet afsætter hundredvis af millioner til at indkøbe bøger, så er det selvfølgelig fordi Astrid Lindgren giver mere læseglæde end skærmene.Men det er også for at opdrage en generation til fordybelse, koncentration, læsning. I modsætning til de tomme kalorier fra YouTube. Og for at bekæmpe sprogfattigdom. Et levende og nuanceret sprog udvikles tidligt. Uden sprog tager andre udtryksformer over. For eksempel vold. At forstå og gøre sig forstået er derfor en forudsætning for demokratiet. Hvad kan det nytte at have frihed til at tale, hvis ikke man har noget at sige? For det andet: Når jeg glæder mig over at der nu er rekordmange medlemmer af danske idrætsforeninger, er det selvfølgelig fordi børn og unge har godt af at bevæge sig og have det sjovt med vennerne. Men det er også fordi et samfund med levende, frivillige og demokratiske foreninger er mere modstandsdygtigt overfor populisme og fjendebilleder. Det er svært rigtigt at hade nogen i hverdagen, man deler omklædningsrum med i weekenden. Og for det tredje: Når jeg i medierne igen og igen har understreget folkeskolens rolle med at styrke fællesskabet, er det både fordi det enkelte barn har gavn af at lære andre at kende. Fra andre sociale lag og måske fra familier med andre kulturelle baggrunde. Men det er også fordi folkeskolen vaccinerer samfundet imod dumhed og splittelse. Det er ikke nok at få demokratiets idealer ind med modermælken, det skal også ind med skolemælken. 80 år er lang tid. Og så alligevel så tæt på. Den største fejl vi kan begå er at bilde hinanden ind, at mennesket ikke mere kan gøre ondt. At freden og demokratiet har sejret for evigt. At vi ikke mere behøver at vinde næste generation for demokratiet. Det vil ikke alene være en fejl. Det vil være et svigt overfor de mange millioner ofre fra krigen og besættelsen. Det må aldrig ske. Grundlovsdag er demokratiets dag. Demokratiet er værd at forsvare. Med alt hvad vi har. Fortsat god Grundlovsdag

Grundlovsmøde

Grundlovsmøde

Grundlovsmøde på Birkelundgaard Vi fejrer Grundlovsdag med børnene som tema for dagen. Vi har alle været børn; nogle har børn, og andre har også børnebørn. Vi ved alle, hvor dannende og vigtig barndommen er. Talere: Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister Gunvor Wibroe, folketingsmedlem Nick Larsen og Pelle Hagel Tesfaye, Albertslund Fælles Elevråd Steen Christiansen, Borgmester Tag gerne din ægtefælle, en ven eller nabo med til nogle gode timer på Birkelundgård. Medbring meget gerne et tæppe, en madkurv eller hvad du har lyst til, samt tøj i forhold til vejret (det bliver selvfølgelig godt vejr). Der vil være aktiviteter for børnene.Det er den 5. juni kl. 14-17 på Birkelundgaard

Den blandede by

Den blandede by

Socialdemokratiet har udviklet en boligpolitik "Den blandede by" og følger op med møder med beboere i flere boligområder.

ADHD/ADD i Albertslund

ADHD/ADD i Albertslund

Alle er velkomne til socialdemokratisk Højskoleaften, der sætter dette emne til debat og gør os klogere på, hvad der menneskeligt og politisk kan gøres ved emnet. Alle er velkomne. Mandag den 2. juni kl. 19-21.30 på Albertslund Rådhus Fællessange ved Holger på guitar, dertil kaffe og te og småkager. Spørgsmål undervejs og debat efter oplæggene. Vidensoplæg af Klavs Serup Rasmussen, Peer Partnerskabet Borgerberetninger fra Mathias Kronhjort, ADHD-foreningen på Vestegnen og Amanda Cigarlos Dahlmann lokalkoordinator i peer-samarbejdet Regionsperspektiv fra regionsrådsmedlem og psykiatrisk sygeplejerske Brian Høier (S) Lokalpolitisk perspektiv og refleksion fra Paw Østergaard Jensen, forperson i Social- og Sundhedsudvalget i Albertslund Kommune (S)

Steens 1. maj tale

Steens 1. maj tale

Borgmester Steen Christiansens stærke 1. maj tale på Birkelundgaard.

Søren Grøns 1. maj tale

Søren Grøns 1. maj tale

Formanden for 3F i Høje Taastrup, Søren Grøn, holdt en god tale.

Gunvor Wibroes 1. maj tale

Gunvor Wibroes 1. maj tale

Gunvor Wibroe holdt en stærk tale på partiforeningens 1. maj møde på Birkelundgård.

Juniormesterlære

Ulla Nielsen, KB-medlem skriver om juniormesterlære, der 8. april 2025 blev besluttet i Kommunalbestyrelsen.

S-kandidater til kommunalvalget

Tirsdag den 18. november 2025 er der valg til Kommunalbestyrelsen. Partiets spidskandidat er Steen Christiansen. Der er i perioden 3. marts til 24. marts gennemført en urafstemning blandt partiets medlemmer i Albertslund. Her er rækkefølgen af de øvrige kandidater er blevet afgjort. Kandidatlisten er herefter: Steen Christiansen Signe Hagel Andersen Flemming Jørgensen Ulla Nielsen Paw Østergaard Jensen Julie Krogh Dogan Polat Judithe Nielsen Julie Marie Larsen Kalle Westh Jensen René Løfqvist Akhlaq Ahmad Adnan Ali Amin Lars A. Clark Rukhsana Ali Rashid Kestey Socialdemokratiet i Albertslund har sideordnet opstilling ved kommunalvalget, så uanset placeringen på listen er det alene de personlige stemmer, der afgør, hvem der bliver valgt.

Peter Hummelgaard kommer til Albertslund

18. marts 2025 Sted: KB-salen, Albertslund Rådhus Program Kl. 17.30 Velkomst ved Steen Christiansen, Borgmester Kl. 17.40 Sammen uden vold - småbørnsforældre. Lene Ina Caspersen, leder af Albertslund Sundhedspleje fortæller om et udviklingsprojekt, der skal forebygge vold i familien. Kl. 17.50 Lev uden Vold. Direktør Elsebeth Kirk Muff, fortæller om hvordan de tilbyder hjælp og rådgivning til voldsudsatte familier og bekymrede pårørende. Kl. 18.00 Peter Hummelgaard fortæller om sin bog og det politiske arbejde for at stoppe vold mod børn. Kl. 18.30 Dialog med justitsminister Peter Hummelgaard og borgmester Steen Christiansen. Stop vold mod børn"Hvert femte barn udsættes i dag for vold. Det sker til trods for, at det snart er 30 år siden, at vi i Danmark afskaffede revselsesretten og forbød forældrene at slå deres børn". Sådan skriver justitsminister Peter Hummelgaard i sin nye bog "Der er noget, vi skal tale om", hvor ministeren påpeger, at børn skal hjælpes ud af vold, uanset hvor den opstår. Den samtale vil Socialdemokratiet i Albertslund gerne tage fat på. Derfor har vi inviteret ministeren, Lev uden vold og Albertslunds sundhedspleje til en samtale om, hvordan vi som naboer, pårørende og velfærdssamfund kan få hjulpet børn og familier ud af volden.  Til arrangementet kan du møde:  Peter Hummelgaard, justitsminister og forfatter til bogen  "Der er noget, vi skal tale om" Elsebeth Kirk Muff, direktør for Lev uden vold, som fortæller om organisationens rådgivende og oplysende arbejde for at stoppe vold i familier. Lene Ina Caspersen, leder af sundhedsplejen i Albertslund, som fortæller om deres udviklingsprojekt "Sammen uden vold - småbørnsforældre", som omhandler tidlig forebyggelse af vold i familier. Steen Christiansen, borgmester i Albertslund. Arrangementet er åbent for alle.

Musikskolens symfoniorkester 25 år

Musikskolens symfoniorkester fyldte 25 år den 15. marts 2025

Forberedelsestid for pædagoger

Forberedelsestid for pædagoger

Tid til forberedelse   Som pædagog i en af byens daginstitutioner ved jeg, hvor vigtigt det er at have tid til forberedelse, hvis vi skal give børnene de bedste rammer for læring og udvikling. Det handler ikke bare om at planlægge aktiviteter, men også om at kunne forberede forældresamtaler, overleveringer mellem vuggestue, børnehave og skole samt samarbejdet med kollegaer.   Jeg møder jævnligt en mor på mine morgenture, hvis barn jeg arbejdede med i børnehaven. Hun har fortalt, hvor meget det betød for hende, at jeg hjalp hende med at se sin søns styrker og potentiale. Den slags relationer opstår ikke tilfældigt – de kræver tid, indsigt og forberedelse.   Pædagoger passer ikke bare børn. Vi danner og udvikler dem, vi støtter deres sociale, sproglige og personlige kompetencer, vi hjælper forældre med at få øje på deres børns ressourcer. Men for at kunne gøre det ordentligt, har vi brug for tid til at forberede os.   Derfor foreslår vi i Socialdemokratiet, at Albertslund Kommune indgår en lokalaftale med BUPL – som vi kender det fra blandt andet Furesø Kommune. En aftale, der sikrer pædagoger den nødvendige forberedelsestid til at udføre vores arbejde ordentligt.   For når vi investerer i pædagogerne, investerer vi i vores børns fremtid.   Ulla Nielsen KB-medlem Socialdemokratiet   Se forslaget her

Nytårskur 2025 for frivillige i Albertslund

Borgmesterens tale ved nytårskur 9. februar i MusikTeatret Tak for lyden af Albertslund. Tak til Rumpistol for værket. Og tak til Albertslund Symfoniorkesters strygere for at opføre det så smukt. Musikskolens symfoniorkester som i år kan fejre 25-års jubilæum.  Det er værd at være stolt af, miraklet fra Albertslund, som det er blevet kaldt. Det er nemlig et godt eksempel på, at vi kan noget særligt i Albertslund, fordi vi VIL. _______Kære alle Rigtig hjertelig velkommen. Og rigtig godt nytår, alle sammen. Selvom vi efterhånden er godt i gang med det. Vi er et godt stykke inde i 2025. Men sæt jer nu godt til rette – jeg kan varsko jer om, at jeg både vil komme omkring Trump, Grundtvig og Gidsel. Ja, tænk sig engang.   Og lad mig starte med Gidsel. For sidste søndag vandt Gidsel og de andre danske håndboldherrer Verdensmesterskaberne for fjerde gang i træk. Det er helt vildt. Og de blev fejret i mandag af tusindvis på Rådhuspladsen i København. Fejret for en helt fantastisk indsats. I dag er VI samlet. I dag holder vi nemlig nytårskur, hvor traditionen er, at vi netop samler alle jer som repræsentanter for en fantastisk indsats i grundejerforeninger, boligafdelinger, skole- og institutionsbestyrelser og foreninger. Til glæde og gavn for Albertslund. I bidrager med en ekstra indsats og gør en forskel, som har betydning for mange. Det vil jeg gerne på Kommunalbestyrelsens vegne sige jer; stor tak for. I er værd at fejre. Og jeg håber, at vi vanen tro får en god eftermiddag sammen. En eftermiddag med god underholdning og et let traktement.   Vigtig indsatsOg jeres indsats er vigtig. Håndboldherrerne misbruger ikke en anledning til at takke de frivillige i hallerne rundt omkring, for deres betydning for det guld, de nu for 4. gang har kunnet hænge om halsen. På samme måde har I stor betydning for vores by med jeres indsatser. I er guld værd. For: Ingen skaber alene, som der står ved Billedskolens udstilling i tunnelen lige herovre ved stationen, hvor vi er mange der færdes dagligt. Børn på vej i skole, unge på vej til gymnasiet, pendlere til og fra arbejde, nogle fordi de skal på biblioteket, andre på deres vej til MusikTeatret her eller Forbrændingen og borgere i alle aldre, der skal handle i Albertslund Centrum. Vi er nemlig mange, der er med til at skabe Albertslund. Med til at være livet og pulsen i Albertslund. Med til at skabe en god by at bo og leve i. I skal have rigtig mange tak for jeres indsats i den forbindelse.   TrumpAt ingen skaber alene, ved Trump og det republikanske parti godt. I fuldstændig uhellig alliance med techmilliardærer, forretningsmænd og stærkt højreorienterede kræfter lykkedes det Trump at genvinde magten i Det Hvide Hus og kongressen. Siden har et sandt vanvid fosset ud af Det Hvide Hus - døgnet rundt. Panama, Gaza og Grønland. Det er uordentligt på alle måder. Det er et angreb på vores vestlige demokrati. Vores forståelse af verden og alliancer – mens vi er under angreb fra Putin. Men at vi også skal være under angreb af vores nærmeste allierede, som mange danske unge våbenføre mænd og kvinder har mistet livet for i krige, som ikke nødvendigvis var vores, men USA’s. Det er respektløst. Jeg fristes til at citere Winston Churchill: Hvis du går gennem helvede, så fortsæt. Mr. Trump: Vi kommer til gå gennem helvede til du og dine ligesindede er ude af Det Hvide Hus. Lad mig så zoome ind på Albertslund, som jo udgør de nære rammer i vores liv. Optimisme og fremdriftHvad er det så for et år vi forlod for en måneds tid siden? Jo, ser I. Jeg synes, at 2024 har været et år med mange nævneværdige skridt fremad. Flere af vores borgere er kommet i arbejde, omsorgen for vores ældre er blevet bedre, og vi tager endnu mere ansvar for klimaet. Samtidig udvikler vi vores byområder og skaber endnu stærkere rammer for kultur, fællesskab og børneliv. Albertslund er altså i en positiv udvikling, og det har I en vigtig andel i med jeres indsats, som har betydning for mange. I bidrager vigtigt til vores fællesskab. Til Fællesskabet Albertslund. I 2024 har vi kunnet fejre børnefestugens 40-års jubilæum og 50 års jubilæum for Musikteatret her og boligområdet Galgebakken. Alle tre har i den grad været værd at fejre, fordi de i den grad har været med til at gøre Albertslund til et særligt fantastisk sted at opvokse, leve og opleve. De har bidraget til, at Albertslund er en by med fællesskaber for alle. En lille kulturhovedstad, som i den grad er designet til børn og familier - midt i naturen.  Investering i fremtidenI 2024 har vi igangsat flere initiativer, der skal løfte vores by, vores velfærd, vores samfund. Fra renoveringer af skoler og daginstitutioner til forbedringer af infrastrukturen og byudviklingsprojekter, der skal skabe nye muligheder for både nuværende og kommende borgere. Udviklingen af Vridsløse, Coop Byen og Hersted fortsætter således i det nye år, hvor også letbanen åbner i efteråret og skaber nye og bedre forbindelser til og fra Albertslund. Vi fortsætter med at renovere vores almene boligområder, som nogen har kaldt Danmarkshistoriens største renoveringsprojekt.     For nylig er arbejdet i Hyldespjældet blevet færdig, og det fortsætter i Hedemarken, Galgebakken og Blokland her i 2025. Og flere år frem. Det er ikke helt uproblematisk imens det står på, er jeg klar over. Men der er ingen tvivl om, at det bliver godt og løfter vores by. Over de senere år har flere seniorboliger og seniorbofællesskaber set dagens lys i byen. I 2024 begyndte det at lyse op i vinduerne i Ovalen i Roholmparken. Nuværende albertslundere og tidligere albertslundere flyttet – og andre, som bare så et godt sted at bo.  Det er bare så positivt. Og jeg tænker også, at det kommer senioridræt på stadion til gode [KIGGER OP OG SMILER]. I hvert fald er det en fornøjelse også at se al den aktivitet og fællesskab, som en masse er samlet om i og omkring stadion hver eneste dag. Den sydlige del af Hyldager Bakker har allerede skabt stor værdi for Albertslund, hvor mange af jer borgere benytter sig af området på mountainbike, til gåture og med børnene på legepladsen med isfuglen, som er blevet et nyt vartegn for byen. Og i 2025 vil de nordlige bakker udover at lyddæmpe kunne indvies og tages i brug. Hvis vi lige bevæger os ned fra bakkerne igen, så arbejder vi videre med at sikre, at alle har adgang til fritids- og kulturoplevelser – noget, der styrker sammenholdet og glæden i byen. I 2025 vil vi i det lys gøre endnu mere for at få flere børn med i foreningslivet, fordi der bare ligger så meget vigtigt her omkring bevægelse, sundhed og fællesskab. Bæredygtighed og grønne løsningerAlbertslund har længe været kendt som en grøn foregangskommune, og det har vi styrket i 2024, hvor vi har genindført klimaledelse i kommunen, fordi vi ønsker at gå forrest og vise vejen. Og vi har taget nye skridt i retning af den grønne omstilling med etableringen af et klimaselskab, som skal sikre flere solcelleanlæg på kommunens tage. Og så har vi fået sikret lavtemperaturfjernvarme til 4000 flere boliger i byen. Det er grønt og godt for byen, kloden, for klimaet. Biodiversiteten og naturen i Albertslund er vigtig – for os albertslundere. Med Hyldager Bakker har vi fået mere natur. Verdensmålscenteret rykker på den grønne bane, og i mange boligområder blomstrer initiativer, f.eks. insekthoteller, der styrker biodiversiteten. Det er bare rigtig godt. Men der er brug for, at vi gør endnu mere. Og netop derfor har vi nedsat en Tænketank for biodiversitet. Der skal komme med gode idéer til Kommunalbestyrelsen om, hvordan biodiversiteten i Albertslund kan styrkes. Det er stadig muligt at ansøge om at komme med i tænketanken. Så hermed er en opfordring givet videre. Det er nemlig vigtigt, at vi sammen finder bæredygtige løsninger. Og her tænker jeg bæredygtighed i sin brede forstand. Velfærdsreformer på stribeVi er nemlig en del af noget større, som DBU vist nok har som slogan. Vi ER en del af noget større. Og i det lys er det værd at nævne, at regeringen og et flertal i Folketinget har vedtaget eller på vej til at vedtagereformer, der skal bidrage til en endnu bedre offentlig sektor og velfærd i Danmark – I kommunerne. Sundhedsreform Ældrereform Folkeskolereform Beskæftigelsesreform Forsvarsreform Frisættelsesreform Og så er der alt det andet   I hvert fald er det samlede reformbillede så omfattende, at det stiller store krav til mange, mange dygtige og engagerede medarbejdere og ledere. I år og de kommende år. Men det stiller også krav til os. Som pårørende til ældre. Som skolebestyrelsesmedlemmer. Som aktive i byens foreninger.  Og selvfølgelig som kommunalstyrelse. Vi skal alle kunne følge med. Og måske regering og Folketing skal lægge gamle, kloge Grundtvigs ord på sinde: Man skal gribe før man kan begribe Det er vores fælles opgave, at reformerne bliver til virkelighed, men også at de bliver det på en måde, så de bidrager til en bedre fremtid for vores borgere – for børnene, de ældre – og forældre. Fordi et stærkt velfærdssamfund er det bedste forsvar for demokratiet. Det handler nemlig om at gribe og begribe. Et kig fremad Det gælder også det nye år.2025 bliver et vigtigt år for Albertslund. Vi fortsætter de positive spor, der vil være med til at forme byen i mange år frem. Mit mål som borgmester er, at vi gør det med blik for både traditioner og fornyelse. Albertslund skal fortsat være en grøn by, hvor man kan leve et godt liv, hele livet – med tryghed, fællesskab og muligheder for alle. Og vi er netop gået ind i et valgår med valg til kommuner og regioner. I Albertslund alene vil ca. 60 borgere stille op for partier. Alle med en ambition om at gøre en forskel for byen. I Albertslund har vi tradition for ordentlige valgkampe. Jeg håber også, at 2025-valgkampen bliver en ordentlig en af slagsen. Fordi ordentlighed bare er bedst. Fordi alle, der bliver valgt, bagefter skal skabe resultater sammen for Albertslund. Sådan er det bare, uanset resultatet.     Og der er i mine øjne al mulig grund til at være optimistisk. Vi kan være glade for, at meget rykker, og så er jeg sikker på, at vi sammen kan løse det, der trykker. Jeg synes nemlig vi er gode til det nære og det kære i Albertslund. Vi er både gode til at gribe stort og småt, og med det begribe, hvordan vi får skabt en by, der er god at leve og bo i. Få det kære og det nære med, så vi lykkes med et stærkt fællesskab. Det er forskellen på landspolitik og lokalpolitik. På ikke at have og så som vi have råd og nævn, der gør en stor indsats og bygger bro lokalt. På at være langt væk fra og som vi tæt på dem, det handler om, så det at gribe og begribe kan finde sammen og blive til et særligt dna, en særlig ånd: Albertslundånden.   I er med til at få den til at leve, for I tager med jeres indsats og engagement ansvar for fællesskabet. Vi er alle med til at skabe Albertslunds fremtid - for sammen skaber vi Albertslund. Og lad os også gøre det her i 2025. Lad os fortsætte med at bygge et bæredygtigt og inkluderende Albertslund sammen. For ingen skaber alene… Og med de ord vil jeg ønske jer alle et godt nytår og igen takke jer for jeres indsats og opbakning. Rigtig godt nytår. _______ Nu vil jeg give scenen til Benjamin Koppel og Company. Benjamin Koppel, der jo udover sin musik også er forfatter og i ugens løb har modtaget De Gyldne Laurbær for bogen Sommerfuglens Stemme. Stor tillykke med den flotte pris. Og efter pausen med et let traktement overtager Amin Jensen så scenen, hvor han vil underholde os. Igen; velkommen og rigtig god eftermiddag, alle sammen.

Den sidste rustbanker

Den sidste rustbanker

Hør Bjarne Laustsen og Rasmus Prehn fortælle om portrætbogen "Den sidste rustbanker" om Bjarne Laustsen, det pt. længst siddende socialdemokratiske folketingsmedlem. Bjarne er metalarbejder og nordjyde, og kan om nogen fortælle anekdoter og røverhistorier fra dansk politik. Bjarne er flankeret af Rasmus, som har skrevet bogen, og ingen kan som ham, med humor og varme, fortælle Bjarnes historie. Det foregår tirsdag den 10. december kl. 19 - 21 i 3F, Pile Allé 18, Taastrup. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Tilmelding: gunvor.wibroe@ft.dk

Julehygge

Julehygge

Steen Christiansen genopstiller

Steen Christiansen genopstiller

Steen Christiansen er også Socialdemokratiets borgmesterkandidat ved det næste kommunalvalg, der foregår i november 2025. Socialdemokratiet er i gang med at finde kandidater til det kommende kommunalvalg, og fristen for at melde sig som borgmesterkandidat udløb 31. oktober. Her var der ingen modkandidater til Steen Christiansen, der dermed er spidskandidat. De øvrige kandidater findes frem til nytår. Flemming Jørgensen, der er formand for partiforeningen udtaler: - Jeg er meget glad for, at der er klar opbakning til Steen i partiforeningen, og at han er parat til at tage en tørn mere for byen. Steen er en meget dygtig og respekteret borgmester, og han arbejder utrætteligt for at gøre Albertslund til en endnu bedre by for alle. Det gør han med ordentlighed og ansvarlighed, og med klart blik for både dagens og fremtidens muligheder og udfordringer. Steen kan om nogen sikre et godt samarbejde både med byens borgere, foreninger og virksomheder, og i Kommunalbestyrelsen. Vi skal stå i spidsen Borgmester Steen Christiansen udtaler: - Jeg er glad for og stolt over, at jeg skal stå i spidsen for Socialdemokratiet i Albertslund til kommunalvalget i 2025. Jeg kommer til, oven på en stærk budgetaftale for 2025, at gå til valg på en klassisk, socialdemokratisk velfærdsdagsorden. Det handler nemlig om et Albertslund i balance. Folkeskoler og dagtilbud skal have et løft både indholdsmæssigt og fysisk. Vores skoler skal møder eleverne der, hvor de er.  På ældreområdet skal vi omlægge og udvikle vores hjemmepleje, så borgerne møder de samme, få med arbejdere i hjemmet. På vores plejehjem skal vi have gang i flere aktiviteter, der giver indhold og nærvær i hverdagen. Alt for mange af vores borgere sidder ensomme derhjemme og er uden for fællesskaberne. Der skal vi gøre en forskel i den kommende valgperiode. Vores medarbejdere og ledere på velfærdsområderne skal mærke, at vi politisk har deres ryg, så Albertslund fortsat er en attraktiv arbejdsplads. Det er også vejen til at fastholde vores dygtige medarbejdere. På miljøsiden er kampen for rent vand og for at bidrage til at redde klimaet helt afgørende sammen med bekæmpelsen af vejstøj.  Her kommer vi til at forstærke indsatsen for at reducere støjen og sikre endnu renere vand i søer og åer. Det betyder også, at vi kommer til at sætte os sammen med borgerne om en betydelig styrkelse af biodiversiteten. Skal vi nå vores velfærdsløft for Albertslund - og det vil vi - kræver det en sikker, socialdemokratisk hånd på kommunens økonomi. Og ikke mindst evnen til at levere et bredt politisk samarbejde i kommunalbestyrelsen. Begge dele har Socialdemokratiet bevist, vi kan. Begge dele er jeg og det socialdemokratiske hold klar til at kæmpe for og levere også i næste valgperiode.

Budget 2025 er landet!

Budget 2025 er landet!

Tak til forligspartierne. Læs mere om Budgetaftale 2025 Du kan med fordel klikke for at se videoen i fuldskærm, så du ser alt indholdet ;-)

Naturprojektet i Egelundsparken med kvæg og hegn bliver ikke til noget

Naturprojektet i Egelundsparken med kvæg og hegn bliver ikke til noget

EGELUNDSPARKEN - vigtig melding fra 🅰️ BORGMESTER OG UDVALGSFORMAND: 🌳Naturprojektet i Egelundsparken med kvæg og hegn bliver ikke til noget. Men vi vil gerne øge biodiversiteten sammen med borgerne og KB. 🌳 Efter næsten 2 måneders debat om Naturprojektet i Egelundsparken, hvor vi har lyttet og været i dialog med borgere, brugere og naturfolk, er tiden inden til at Socialdemokratiet melder klart ud; Vi kommer ikke til at stemme for det nuværende projektet i Egelundsparken – hellere ikke i et reduceret scenarie. Med tilsvarende offentlige meldinger fra andre partier betyder det, at der ikke er politisk flertal for projektet, når kommunalbestyrelsen først på efteråret skal behandle projektet. Der har fra start været bred politisk forståelse for borgerindvendingerne og en enig kommunalbestyrelse besluttede at indkalde til borgermøde. Vi er glade for de mange som har deltaget i debatten – både for og imod – og ikke mindst bakket op omkring en stærkere biodiversitetsdagsorden. Det bliver også vigtig med en stærk biodiversitetsplan for Egelundsparken, hvor brugere og naboer er med fra starten af. Det vi vil vi arbejde for i kommunalbestyrelsen. Der kommer stadig en sag til kommunalbestyrelsen med en hvidbog, hvor forvaltningen vil kommentere på høringssvarene og overvejelser om, hvordan vi kommer videre med at fremme biodiversiteten i Egelundsparken. Det er her den endelige beslutning bliver taget. Der går et stykke tid, inden vi skal behandle sagen i kommunalbestyrelsen. Vi synes derfor, at det er vigtigt, at I nu kender Socialdemokratiets stillingtagen til projektet. Socialdemokratiet håber, at alle gode kræfter senere vil tage del i arbejdet med en ny, ambitiøs biodiversitetsplan for Egelundsparken. Vi starter med borgerne. Med venlig hilsen Steen Christiansen (A)Borgmester Marianne Burchall (A)Forperson

Træets børn får liv

Træets børn får liv

Alle børn fortjener en chance. Derfor er jeg også stolt over, at her den 1.august åbnede specialbørnhaven 🌳Træet🌳 i helt ny-renoverede lokaler ved Topperne. Det er vores to specialbørnehavegrupper Søstjernerne og Blæksprutterne, som nu flyttet sammen i den nye institution, der skal give livsmuligheder for børn, der har det lidt svært. Smukt navn institutionen har fået. Træet med kronen, som rager op i solen og rødderne, som suger vand - og givet næring til liv. Præcis som dygtige pædagoger og leder også gør - og dem har vi også i Træet. Heldigvis.