Kvinders sundhed

Udgivet: 19. oktober 2025

Socialdemokratiet i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, og Vallensbæk Kommune er gået sammen om et fælles politisk initiativ, der skal styrke indsatsen for kvinders sundhed.

Baggrunden er tydelig: alt for mange kvinder får ikke den hjælp og støtte, de har brug for – hverken efter fødslen, i overgangsalderen eller når de oplever symptomer, som kan være relateret til kvinders sundhed og sygdom. 

I uge 44 lanceres en fælles kampagneuge, hvor der sættes fokus på kvinders sundhed – både politisk og lokalt, med events, debat og kommunikation på tværs af Vestegnen. 

Ugen starter op med oplæg og lanceringen af et fælles politisk udspil om kvinders sundhed, d. 27. oktober kl. 16.30-18.00 på Albertslund Rådhus.  Se mere her og deltag gerne:

Et kommunalt løft for kvinders sundhed på Vestegnen | Facebook

I løbet af ugen vil vi dele grafikker på Facebook om emnet. 
Ugen afsluttes med en fælles kampagnedag lørdag d. 1. november, hvor partierne i alle 7 kommuner vil gå på gaden og tale med borgerne om kvinders sundhed og vores forslag.
Venlig hilsen
Signe Hagel Andersen
Nr. 2 på liste A