Ulla Nielsen (A) skriver her om juniormesterlære, der 8. april 2025 blev besluttet i Kommunalbestyrelsen.
Juniormesterlære – en vej til at se og styrke alle unges potentiale
Alt for længe har folkeskolen haft sit primære fokus på sproglig og logisk-matematisk intelligens. Det har fungeret fint for nogle – men alt for mange unge er blevet tabt undervejs. Ikke fordi de manglede evner, men fordi deres potentiale lå et andet sted.
Da jeg læste til pædagog, blev jeg introduceret til Howard Gardners teori om de mange intelligenser – og det var virkelig en øjenåbner for mig. Pludselig gav det mening, hvorfor nogle unge ikke trivedes i den klassiske skolegang. De var ikke “svage” elever – de lærte bare på en anden måde.
I dag taler vi heldigvis mere om både intelligens og læringsstile. Nogle lærer bedst med kroppen, andre gennem relationer, billeder, musik, natur eller ved at fordybe sig i livets store spørgsmål. Og det skal der være plads til.
Med Juniormesterlære får unge lov til at opdage deres egne styrker – ikke kun dem, der kan måles med prøver og karakterer, men også dem, der viser sig i praksis, i hænderne, i skaberkraften, i samarbejdet og i det menneskelige møde.
Det handler om at møde unge med nysgerrighed, respekt og en oprigtig tro på, at de rummer noget værdifuldt. For når vi giver dem lov til at lære på deres måde, så vokser de. Og det er dér, jeg mener, den gode pædagogik virkelig begynder.
Men hvad hvis den unge alligevel vælger den boglige vej?
Det spørgsmål får jeg tit – og det er helt fair. For hvad nu hvis man som ung finder ud af, at gymnasiet alligevel trækker?
For mig er Juniormesterlære ikke et alternativ til det boglige – det er en ny vej ind i det. Når unge får lov til at opleve succes, finde deres styrker og lære på deres egne præmisser, får de også mod på mere. Også det boglige. Det handler ikke om enten-eller – men om både-og.
Nogle skifter retning. Andre finder tilbage til det, de havde opgivet. Fælles for dem er, at de har fået øje på deres egen værdi – og dét gør hele forskellen.
