På det velbesøgte grundlovsmøde i haven ved Birkelundgård var der gode taler af:
- Borgmester Steen Christiansen
- Folketingsmedlem Gunvor Wibroe
- Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye
- Nick Larsen og Pelle Hagel Tesfaye fra Albertslund Fælles Elevråd
- Viktor Hansen fra DSU Glostrup /Kunst og Kultur VSTEGN
Læs Steens og Mattias taler nedenfor.
Her er Steens tale:
Velkommen til grundlovsarrangement på Birkelundgård her i Albertslund.
Det er nogen år siden, at der på vores del af Vestegnen har været et socialdemokratisk grundlovsarrangement.
Men nærmest intuitivt har vi i Socialdemokratiet i Albertslund - og senest med tilslutning fra gode partifæller i Glostrup - følt at tiden var inde til at slå ring om demokratiet - og mindst fremtidens demokrater: børnene og de unge.
Tilsammen det dyrebareste vi har som demokrati. Demokratiske rettigheder - og børn og unge til at føre dem videre. Og ikke bare bevare, men også udvikle dem.
Forhåbentlig vil vi også over tid opleve, at de unge sætter “social” foran demokrater, men det er ikke det vigtigste i dag.
Det er fejringen af helt grundlæggende frihedsrettigheder: Retten til at stemme. Retten til at kunne ytre sig. Retten til religionsfrihed Forsamlingsfrihed. Foreningsfrihed.
Den grundlov der blev givet den 5 juni 1849 omfattede en ganske lille gruppe mænd - og især velhavende mænd - som fik ret til at deltage i demokratiet.
Ikke særligt demokratisk med så snæver en deltagerkreds
Men de universelle frihedsrettigheder viste sig langtidsholdbare og på ryggen af dem er der over tid sket en voldsom udvikling af frihedsrettighederne - hvor i hvert fald det formelle demokrati er blevet for de mange.
Junigrundloven kom i kølvandet på et par århundreder med krig og revolutioner ude over i Europa. Nogen drevet af opgør med kejsere og uindskrænkede monarkier. Englændere, franskmænd og skandinaver søgte til Amerika - og grundlagde en helt ny nation på samme frihedsrettigheder - som junigrundloven.
Vi var demokratisk allierede på tværs af Atlanten - i mange år. I en urokkelig tro på vestlige, demokratiske værdier, som grundlag. Europæere og amerikanere.
Og det er vi - måske - stadig.
Det var det “måske” der gjorde, at vi i Socialdemokratiet tænkte, at der især nu var grund til at fejre og ikke mindst minde os om ikke tage grundlæggende frihedsrettigheder og værdier - for givet.
Med Putins brutale angrebskrig i Ukraine, Xi’s kommunistiske despotiske kontrol med kinesiske borgere i alle livsforhold - og Trumps ligeså despotiske styre i ledtog med de techgiganter, hvis teknologier skulle udvide vores frihed, men nu gør det stikmodsatte.
Det er potentielt et geopolitisk opgør med netop de grundlæggende frihedsrettigheder.
Og svaret på det opgør, er ikke mindre demokrati. Men mere demokrati - meget mere demokrati.
At insistere på at samtalen, viden, folkeoplysningen, lytte til hinanden, er vejene til demokrati - et meget besværligt demokrati. Også når vi holder kommunalvalg i november - men samtidig er det netop dialogen og samtalen om: hvor skal vi henad med vores by.
Vores demokrati er ingen måder perfekt - social og økonomisk ulighed fratager eller reducerer nogen medborgeres mulighed for at ytre sig og tage del i demokratiet. Det er her, hvor vi socialdemokrater siger, at den 1.maj budskaberne om økonomisk og social retfærdighed er forudsætningen for et fair og reelt demokrati, hvor mange deltager.
Og har reel mulighed for at deltage.
Det gælder Albertslunds børn og unge. Demokrati er deltagelse og fællesskab - i dagtilbuddet, skolen, på ungdoms og erhvervsuddannelserne.
For 3 uger siden deltog 52 elever skolerne i Albertslund i Elevrøddernes Dag arrangeret af fælleselevrådet.
Den handlede om at få reel indflydelse på kommende års lokale valgfag.
Fire workshops om at få indflydelse:
- at være et aktivt elevråd
- talerummet, lær at lave en tale hvor budskabet kommer frem
- Tør du sige din mening?
- Kropssprog, kommunikation og taleteknik.
Dagen sluttede med, at eleverne stillede kritiske spørgsmål til et panel af politikere fra KB.
Det var så her, at Freja fra Herstedlund Skole holdt sin første tale. Nogensinde.
En slags “5.juni grundlovsdag” for Freja.
Og netop i år er Herstedlund Skole er blevet godkendt som blot en af 60 UNICEF- skoler for overalt at tage eleverne med på råd og arbejde med børns rettigheder.
På Ungdomsskolen bliver eleverne hvert år spurgt om, hvilke nye fag de kunne tænke sig. Til dato er alle nye fag blevet startet.
I Albertslund har alle børn og unge ret til at folde deres fulde livspotentiale ud. Derfor har vi en af landets bedste - og for eleverne - billigste musikskoler. For du har ret til at lære at spille et instrument og være i et fællesskab med andre.
Unge udtrykker sig også gennem kultur, musik, kunst - og deltagelse i foreninger.
Det påvirker os - det er også en stemme i demokratiet.
Står nogen af initiativerne her i juni-grundloven? Nej.
Står de i Albertslunds demokrati-DNA?
Ja, det gør de - sammen med meget andet og mange andre.
Lad mig slutte med at tage en tur over Atlanten til det USA, vi kender og håber på.
John Lewis, som i menneskealder var valgt til kongressen i 23 år og op gennem 60’erne bekæmpede racisme i USA, sagde i en tale:
”When you see something is not right, not fair, not just, you have to speak up. You have to say something, you have to do something.”
Det er det, vi skal.
Glædelig grundlovsdag.
Her er Mattias Tesfayes tale
Sidste måned fejrede vi 80 året for Danmarks befrielse. Jeg tilhører selv den sidste generation, der kunne tale med mine bedsteforældre om de fem forbandede år. Nutidens børn kender kun diktaturet fra historiebøgerne. Her står der noget om Hitler og Østfronten. Storpolitik. Mon min datter nogensinde får æren af at tale med en modstandsmand? Eller en overlevende fra en KZ-lejr?
Min mormor fortalte mig om dagligdagen under krigen. Om børn der samlede på varme granatsplinter. Om skrigende taler fra tyske politikere i morgenradioen, når man sad i køkkenet og spiste havregrød. Om klassekammerater der havde forældre som pludselig forsvandt.
Hvis man vil forstå samfundets store historie, skal man starte med at lytte til menneskernes små historier. Efterhånden som tiden går, så forsvinder de små personlige historier om krogen, der fortælles fra generation til generation i familierne. Tilbage står kun samfundets store historie. Dermed svækkes også den fine fornemmelse for at se de små faresignaler i hverdagen. I nutiden.
Kan vi mon stadig få øje på truslen mod det demokratiske samfund? Måske tror vi, at diktaturet næste gang kommer i skrårem og seler. Med hagekorsbannere og hornmusik. Men sådan gentager historien sig aldrig.
Ruslands angreb på Ukraine har tvunget os til militær oprustning. Men hvis vi skal se faresignalerne, beskytte demokratiet, tror jeg også vi er nødt til at interessere os for den åndelige oprustning.
Vi har i mange år levet i tryghed under amerikansk militær beskyttelse. Der har været fredeligt i historisk lang tid. Det har tømt vores kaserner. Men det har også svækket vores åndelige, kulturelle, demokratiske modstandskraft.
Nu er det en ny tid. Der er ikke krig. Men der er heller ikke fred. Truslerne mod samfundet skal selvfølgelig afvises med fyldte kaserner, stærke efterretningstjenester og F35-fly. Det støtter jeg helhjertet. Men det er ikke nok. I sidste ende er demokratiets inderste forsvarslinje befolkningens opbakning til de idealer som vores samfund bygger på.
Demokratiet er ikke kun institutioner og bygninger: retssale, Christiansborg, rådhuset og et kryds hvert fjerde år. Demokratiet er en livsform. Demokratiet går i dine sko.
Intet demokrati uden demokrater. Altså os.
Et demokratisk folk ved, at det kræver mod at rejse sig op og sige sin
mening. Men også at det kræver ligeså meget mod, at sætte sig ned og lytte på andres mening. En offentlig debat præget af respekt for andres erfaringer, præget af nysgerrighed.
Frie journalister på frie redaktioner, der tager ansvar for at sikre en oplyst offentlig debat. Det er muligt at pressefrihed og ytringsfrihed nogle gange kan gøre ondt. Men nogle gange gør frihed ondt. Den åbne, kritiske, oplyste samtale er demokratiets forudsætning.
Og derfor bliver jeg bekymret, når det i stedet for ægte samtale er store techfirmaer eller influencers der spreder påstande og løgne hurtigere end argumenter og sandhed.
Jeg bliver bekymret når jeg ser, at 29 % af os danskere svarer, at det vil være godt med en stærk mand i spidsen, der ikke skal bøvle med Folketing og vælgere. Og jeg bliver bekymret når ægte debat ansigt til ansigt, aflyses af en konkurrence om hvem der kan råbe højest på sociale medier.
Intet demokrati uden demokrater. Altså os.
Et demokratisk folk som er fortrolig med sin egen historie og kultur. Nye totalitære idéer hviler som regel på en løgnagtig forestilling om fortiden. Et folk uden bevidsthed om egne rødder er et let offer.
Jeg er derfor bekymret for rodløsheden. For den manglende forståelse for historie, kristendom og sprogfag. For det dramatiske fald i unges evner til at fastholde koncentrationen og faktisk læse en bog. For evnen til at fordybe sig. I en tid hvor Tik-Tok-video’er og hurtige politiske budskaber fylder der meste.
Jeg bliver bekymret når der er stadig færre kulturelle begivenheder som samler os. Når DR og public service angribes. Jeg bliver faktisk bekymret.
Intet demokrati uden demokrater.
For det første: Når vi kritiserer de mange skærme i skolen. Når vi ønsker at få mobiltelefonerne ud af skolen. Og i stedet afsætter hundredvis af millioner til at indkøbe bøger, så er det selvfølgelig fordi Astrid Lindgren giver mere læseglæde end skærmene.
Men det er også for at opdrage en generation til fordybelse, koncentration, læsning. I modsætning til de tomme kalorier fra YouTube. Og for at bekæmpe sprogfattigdom. Et levende og nuanceret sprog udvikles tidligt.
Uden sprog tager andre udtryksformer over. For eksempel vold. At forstå og gøre sig forstået er derfor en forudsætning for demokratiet. Hvad kan det nytte at have frihed til at tale, hvis ikke man har noget at sige?
For det andet: Når jeg glæder mig over at der nu er rekordmange
medlemmer af danske idrætsforeninger, er det selvfølgelig fordi børn og unge har godt af at bevæge sig og have det sjovt med vennerne. Men det er også fordi et samfund med levende, frivillige og demokratiske foreninger er mere modstandsdygtigt overfor populisme og fjendebilleder. Det er svært rigtigt at hade nogen i hverdagen, man deler omklædningsrum med i weekenden.
Og for det tredje: Når jeg i medierne igen og igen har understreget
folkeskolens rolle med at styrke fællesskabet, er det både fordi det enkelte barn har gavn af at lære andre at kende. Fra andre sociale lag og måske fra familier med andre kulturelle baggrunde. Men det er også fordi folkeskolen vaccinerer samfundet imod dumhed og splittelse.
Det er ikke nok at få demokratiets idealer ind med modermælken, det skal også ind med skolemælken.
80 år er lang tid. Og så alligevel så tæt på. Den største fejl vi kan begå er at bilde hinanden ind, at mennesket ikke mere kan gøre ondt. At freden og demokratiet har sejret for evigt. At vi ikke mere behøver at vinde næste generation for demokratiet.
Det vil ikke alene være en fejl. Det vil være et svigt overfor de mange
millioner ofre fra krigen og besættelsen. Det må aldrig ske.
Grundlovsdag er demokratiets dag.
Demokratiet er værd at forsvare. Med alt hvad vi har.
Fortsat god Grundlovsdag
