VVC inviterer til gratis arrangement om grøn omstilling og upcycling i samarbejde med Gunvor Wibroe folketingsmedlem (S)
Tøjproduktion står for omkring 10 procent af verdens CO₂-udledning. Samtidig accelererer overproduktionen – blandt andet drevet af ultra-fast fashion fra virksomheder som Temu. Konsekvensen ses tydeligt i blandt andet Ghana og Chile, hvor enorme mængder brugt og overskydende tøj skaber såkaldte “tøjørkener” og alvorlige miljøproblemer.
Heldigvis vokser interessen for at genbruge og gentænke garderoben. Upcycling – hvor eksisterende tekstiler forvandles til nyt design – er en konkret vej til at mindske ressourcespild og skabe unikt, personligt tøj.
Anette Ørts, er tidligere designer for danske modehuse som f.eks.: Bestseller, DK Company og IC Companys, men er, de sidste 10 år, en af landets førende eksperter i upcycling, bl.a. med Certificering i Sustainable Fashion fra CBS.. Hun står bl.a. bag Anne Glads garderobe, fra “Kender du typen”, og deler sin viden om teknikker, muligheder og bæredygtig fremtid inden for mode og tekstil (upcycling, repair etc.).
Mød også nogle af kommunens lokale aktører herunder Verdensmålscentret, Stop madspild med flere.
Torsdag 19. marts kl. 17.00-19.00 i MusikTeatrets foyer – Dørene åbner kl. 16.30.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
Tilmelding her: https://vvc.dk/kursus/fra-brugt-til-unikt/

