Steen Christiansen har sammen med en række andre socialdemokratiske borgmestre og gruppeformænd i kommunerne omkring København skrevet dette debatoplæg:
Københavns Omegn fortjener en boligpolitik med balance
Bybilledet i Københavns Omegn er under hastig forandring. Ældre erhvervsområder rives ned, og nye boligområder skyder op i en rivende hast. Og det er der en god grund til. Der er brug for flere boliger i hovedstadsområdet, hvor det til stadighed bliver vanskeligere og vanskeligere for helt almindelige mennesker, med helt almindelige indtægter, at komme i betragtning til en helt almindelig lejlighed.
Det er ikke længere kun et københavnerproblem. Også i Københavns Omegn oplever vi i større og større udstrækning et fuldstændig ubalanceret boligmarked, hvor privat udlejningsbyggeri i stigende grad overgår de øvrige ejerformer. Denne skæve udvikling svækker både dynamikken i byerne og den sociale sammenhængskraft, som er altafgørende for velfungerende lokalsamfund.
Det er ikke tilfældigt, at denne tendens har fået så stor gennemslagskraft. Den nuværende lovgivning giver kommunerne alt for få muligheder for at styre udviklingen. Store investorer – herunder pensionskasser – har i årtier investeret massivt i boligmarkedet, særligt i områder med vækstpotentiale. Når markedet styrer alene, presses de boliger, som almindelige mennesker med almindelige indkomster har brug for, længere og længere væk fra hovedstadsområdet og de kommuner, hvor der er brug for almindelige lønmodtageres arbejdskraft.
Et særligt problem er de private udlejningsboliger opført efter 1991, hvor markedsbestemt husleje betyder, at prisen i praksis sættes fri. Resultatet er huslejer, som ligger langt over, hvad en helt enlig forældre eller en folkepensionist kan betale. Det skaber en usikkerhed og utryghed, som er helt urimelig i et samfund, der i sin grundessens bygger på tryghed for alle.
Siden 2015 har kommunerne haft mulighed for at kræve en mindre andel almene boliger i nye byudviklingsprojekter. Tanken er god – det kan – i teorien - bidrage til den diversitet, som vi efterspørger i boligmassen. Men ambitionerne bremses af stigende byggeudgifter og stive regler. Den maksimale kvadratmeterpris er en hæmsko – også i Københavns omegn. Enten må Landsbyggefonden bidrage mere fleksibelt til at dække merudgifter, eller også må reglerne for kvadratmeterpriser tilpasses virkeligheden.
Vi vil en anden boligudvikling i kommunerne udenfor København. Efter vores opfattelse er der brug for at tænke anderledes, og der er brug for at give kommunerne stærkere styringsredskaber, så udviklingen ikke overlades til markedskræfter alene.
Alle kommuner har en interesse i at styrke befolkningssammensætningen for derigennem at skabe et økonomisk råderum, der sikrer, at vi kan passe på de svageste i vores lokalsamfund. Derfor er der brug for konkrete tiltag i planloven, så kommunerne får mulighed for at stille reelle krav om, at almene og private boliger opføres i takt – så der skabes reel balance i boligudbuddet.
I Københavns omegn har vi en høj andel af almene boliger. Det er godt for den helt almindelige dansker. Men vi har også brug for at kunne stille krav om en mindsteandel ejerboliger i nye lokalplaner eller – alternativt – et loft over andelen af boliger til privat udlejning. Det vil give et mere varieret boligmarked, hvor man som beboer slår sig ned i et lokalområde, fordi man ønsker at bo og leve sit liv her – ikke blot fordi man er på ”gennemrejse” indtil noget billigere viser sig.
For at opnå det foreslår vi, at moms- og skatteregler justeres, så leje- og ejerboliger behandles mere ens. Det vil dæmpe de skævheder, der i dag driver udviklingen og skaber et boligmarked ude af balance. Vi foreslår også, at reglerne for optagelse af lån ændres, så det igen bliver muligt at etablere andelsboliger – både som nybyggeri og ved omdannelse af udlejningsejendomme. Andelsboligerne giver både ældre, der vil ud af deres store parcelhuse, og unge der skal etablere sig på boligmarkedet muligheder, som i dag er ret begrænset fordi netop unge og ældre har vanskeligere ved at låne til dyre ejerboliger. Her er andelsboligen et godt alternativ. Dem vil vi gerne have flere af.
En boligpolitik med balance handler ikke kun om arkitektur og mursten. En boligpolitik med balance handler dybest set om, hvilket velfærdssamfund, vi vil have. For os handler om tryghed, inklusion og fremtidsmuligheder med uddannelse og job for alle borgere – også for læreren, pædagogen og SOSU-assistenten.
Københavns Omegn rummer både mangfoldighed og potentiale, men det kræver, at vi gør markedet til vores tjener med de rigtige styringsinstrumenter. Derfor er det vigtigt med en boligpolitik, der giver plads til alle boligformer, så vi kan skabe levende, inkluderende og bæredygtige byer i Københavns Omegn.
Denne kronik er skrevet i fællesskab af de Socialdemokratiske borgmestre og gruppeformænd i Københavns omegn:
Merete Amdisen, borgmester i Ishøj
Maja Højgaard, borgmester i Brøndby
Britt Jensen, borgmester i Rødovre
Jesper Würtzen, borgmester i Ballerup
Marco Damgaard, borgmester i Herlev
Kasper Damsgaard, borgmester i Glostrup
Steen Christiansen, borgmester i Albertslund
Peter Faarbæk, borgmester i Høje-Taastrup
Anders Liltorp, gruppeformand og borgmesterkandidat i Hvidovre
Martin Nielson, gruppeformand i Vallensbæk
