Hør Bjarne Laustsen og Rasmus Prehn fortælle om portrætbogen "Den sidste rustbanker" om Bjarne Laustsen, det pt. længst siddende socialdemokratiske folketingsmedlem. Bjarne er metalarbejder og nordjyde, og kan om nogen fortælle anekdoter og røverhistorier fra dansk politik. Bjarne er flankeret af Rasmus, som har skrevet bogen, og ingen kan som ham, med humor og varme, fortælle Bjarnes historie. Det foregår tirsdag den 10. december kl. 19 - 21 i 3F, Pile Allé 18, Taastrup. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Tilmelding: gunvor.wibroe@ft.dk
Steen Christiansen er også Socialdemokratiets borgmesterkandidat ved det næste kommunalvalg, der foregår i november 2025. Socialdemokratiet er i gang med at finde kandidater til det kommende kommunalvalg, og fristen for at melde sig som borgmesterkandidat udløb 31. oktober. Her var der ingen modkandidater til Steen Christiansen, der dermed er spidskandidat. De øvrige kandidater findes frem til nytår. Flemming Jørgensen, der er formand for partiforeningen udtaler: - Jeg er meget glad for, at der er klar opbakning til Steen i partiforeningen, og at han er parat til at tage en tørn mere for byen. Steen er en meget dygtig og respekteret borgmester, og han arbejder utrætteligt for at gøre Albertslund til en endnu bedre by for alle. Det gør han med ordentlighed og ansvarlighed, og med klart blik for både dagens og fremtidens muligheder og udfordringer. Steen kan om nogen sikre et godt samarbejde både med byens borgere, foreninger og virksomheder, og i Kommunalbestyrelsen. Vi skal stå i spidsen Borgmester Steen Christiansen udtaler: - Jeg er glad for og stolt over, at jeg skal stå i spidsen for Socialdemokratiet i Albertslund til kommunalvalget i 2025. Jeg kommer til, oven på en stærk budgetaftale for 2025, at gå til valg på en klassisk, socialdemokratisk velfærdsdagsorden. Det handler nemlig om et Albertslund i balance. Folkeskoler og dagtilbud skal have et løft både indholdsmæssigt og fysisk. Vores skoler skal møder eleverne der, hvor de er. På ældreområdet skal vi omlægge og udvikle vores hjemmepleje, så borgerne møder de samme, få med arbejdere i hjemmet. På vores plejehjem skal vi have gang i flere aktiviteter, der giver indhold og nærvær i hverdagen. Alt for mange af vores borgere sidder ensomme derhjemme og er uden for fællesskaberne. Der skal vi gøre en forskel i den kommende valgperiode. Vores medarbejdere og ledere på velfærdsområderne skal mærke, at vi politisk har deres ryg, så Albertslund fortsat er en attraktiv arbejdsplads. Det er også vejen til at fastholde vores dygtige medarbejdere. På miljøsiden er kampen for rent vand og for at bidrage til at redde klimaet helt afgørende sammen med bekæmpelsen af vejstøj. Her kommer vi til at forstærke indsatsen for at reducere støjen og sikre endnu renere vand i søer og åer. Det betyder også, at vi kommer til at sætte os sammen med borgerne om en betydelig styrkelse af biodiversiteten. Skal vi nå vores velfærdsløft for Albertslund - og det vil vi - kræver det en sikker, socialdemokratisk hånd på kommunens økonomi. Og ikke mindst evnen til at levere et bredt politisk samarbejde i kommunalbestyrelsen. Begge dele har Socialdemokratiet bevist, vi kan. Begge dele er jeg og det socialdemokratiske hold klar til at kæmpe for og levere også i næste valgperiode.
Tak til forligspartierne. Læs mere om Budgetaftale 2025 Du kan med fordel klikke for at se videoen i fuldskærm, så du ser alt indholdet ;-)
EGELUNDSPARKEN - vigtig melding fra 🅰️ BORGMESTER OG UDVALGSFORMAND: 🌳Naturprojektet i Egelundsparken med kvæg og hegn bliver ikke til noget. Men vi vil gerne øge biodiversiteten sammen med borgerne og KB. 🌳 Efter næsten 2 måneders debat om Naturprojektet i Egelundsparken, hvor vi har lyttet og været i dialog med borgere, brugere og naturfolk, er tiden inden til at Socialdemokratiet melder klart ud; Vi kommer ikke til at stemme for det nuværende projektet i Egelundsparken – hellere ikke i et reduceret scenarie. Med tilsvarende offentlige meldinger fra andre partier betyder det, at der ikke er politisk flertal for projektet, når kommunalbestyrelsen først på efteråret skal behandle projektet. Der har fra start været bred politisk forståelse for borgerindvendingerne og en enig kommunalbestyrelse besluttede at indkalde til borgermøde. Vi er glade for de mange som har deltaget i debatten – både for og imod – og ikke mindst bakket op omkring en stærkere biodiversitetsdagsorden. Det bliver også vigtig med en stærk biodiversitetsplan for Egelundsparken, hvor brugere og naboer er med fra starten af. Det vi vil vi arbejde for i kommunalbestyrelsen. Der kommer stadig en sag til kommunalbestyrelsen med en hvidbog, hvor forvaltningen vil kommentere på høringssvarene og overvejelser om, hvordan vi kommer videre med at fremme biodiversiteten i Egelundsparken. Det er her den endelige beslutning bliver taget. Der går et stykke tid, inden vi skal behandle sagen i kommunalbestyrelsen. Vi synes derfor, at det er vigtigt, at I nu kender Socialdemokratiets stillingtagen til projektet. Socialdemokratiet håber, at alle gode kræfter senere vil tage del i arbejdet med en ny, ambitiøs biodiversitetsplan for Egelundsparken. Vi starter med borgerne. Med venlig hilsen Steen Christiansen (A)Borgmester Marianne Burchall (A)Forperson
Alle børn fortjener en chance. Derfor er jeg også stolt over, at her den 1.august åbnede specialbørnhaven 🌳Træet🌳 i helt ny-renoverede lokaler ved Topperne. Det er vores to specialbørnehavegrupper Søstjernerne og Blæksprutterne, som nu flyttet sammen i den nye institution, der skal give livsmuligheder for børn, der har det lidt svært. Smukt navn institutionen har fået. Træet med kronen, som rager op i solen og rødderne, som suger vand - og givet næring til liv. Præcis som dygtige pædagoger og leder også gør - og dem har vi også i Træet. Heldigvis.