Kandidater til kommunalvalget i 2025

  1. Steen Christiansen, borgmesterkandidat
  2. Signe Hagel Andersen
  3. Flemming Jørgensen
  4. Ulla Nielsen
  5. Paw Østergaard Jensen
  6. Julie Krogh
  7. Dogan Polat
  8. Judithe Nielsen
  9. Julie Marie Larsen
  10. Kalle Westh Jensen
  11. René Løfqvist
  12. Akhlaq Ahmad
  13. Adnan Ali Amin
  14. Lars A. Clark
  15. Rukhsana Ali
  16. Rashid Kestey

Socialdemokratiet i Albertslund har sideordnet opstilling ved kommunalvalget, så uanset placeringen på listen er det alene de personlige stemmer, der afgør, hvem der bliver valgt.

Kandidater til kommunalvalget

Steen Christiansen
Borgmesterkandidat

Steen Christiansen

Følg på Facebook
Mail: steen.christiansen@albertslund.dk
Tlf.: 40 50 85 07

Steen er borgmester i Albertslund, som er den dejligste kommune i Danmark. Noget er det bedste er snakken med byens borgere om det, der rykker og det, der trykker. Steen rykker fx jævnligt borgmesterkontoret ud i byen og har en månedlig træffetid, hvor alle borgere er velkomne. Albertslund skal være en god by for børnene, vores unge og ældre medborgere, miljø og kulturen. Vigtige dagsordener, som vi kun kan nå sammen.

I mange år boede Steen i Røde Vejrmølleparken til stor glæde for sine nu voksne børn, der alle trak fuldt på vores folkeskoler, SFO’ere, foreninger og andet godt. Nu er Steen flyttet til Askebo og er blevet farfar til 3 skønne børnebørn i løbet af 1 1/2 år.

Signe Hagel Andersen

Signe Hagel Andersen

Følg på Facebook
Mail: signeha@gmail.com
Tlf.: 20 21 57 77

Signe er sygeplejerske og arbejder med at forske i værdig ældrepleje. I mange år har Signe været tillidsvalgt og næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Signe er mor til tre, og er aktiv på børnenes skoler.

Signe går op i ældre- og sundhedspolitik, skoler og at Albertslund har et stærkt foreningsliv.

Flemming Jørgensen

Flemming Jørgensen

Følg på Facebook
Mail: flemming.snebar48@gmail.com
Tlf.: 25 39 83 23

Flemming er en aktiv senior, der arbejder for det gode liv for alle i Albertslund.

Han er formand for Socialdemokratiet og tidligere KB-medlem. Han er også formand for den socialøkonomiske virksomhed VOKS i Hedemarken, for Danmarkshistorien i Vestskoven og for den lokale grundejerforening.

Flemming har i mange år arbejdet med miljø, energibesparelser og klima. Han har boet i Hedemarken og i Syd, og bor nu i Snebærhaven.

Ulla Nielsen

Ulla Nielsen

Følg på Facebook
Mail: ulla.nielsen@albertslund.dk
Tlf.: 31 65 85 00

Ulla stiller op igen, fordi Albertslund er mere end en by – det er vores hjem.

Med et stærkt engagement for fællesskab, tryghed og omsorg arbejder Ulla for, at både børn, ældre og alle imellem trives. Hun vil bevare byens sjæl, hvor mennesker mødes, passer på hinanden og skaber en hverdag med varme og nærvær.

Albertslund skal altid føles som hjemme.

Paw Østergaard Jensen

Paw Østergaard Jensen

Følg på Facebook
Mail: paw.ostergaard.jensen@albertslund.dk
Tlf.: 21 64 93 50

Paw er 60 år og har været malersvend gennem 38 år. Paw har siddet i KB i 15 år og er nu forperson i Social- og Sundhedsudvalget, Handicaprådet og Musikskolens bestyrelse mv.

Paw er valgt som næstformand i Malerforbundet. Paw er også forperson for Danmarks Biblioteksforening.

Paw er meget optaget af social- og ældrepolitik, kultur og indlysende det faglige. OG ikke mindst af, hvordan man får de forskellige politikområder til at spille sammen.

Julie Krogh

Julie Krogh

Følg på Facebook
Mail: kroghjulie04@gmail.com
Tlf.: 29 80 22 10

Julie er 20 år gammel, og står til dagligt i lære som EUX-Tømrer.

Albertslund har altid haft en helt særlig plads i hendes hjerte. Noget af det, som er vigtigst for hende, er at gøre noget godt for andre og hjælpe dem, hvor hun kan. 

Hun elsker at være dansetræner i en danseforening, hvor hun både underviser børn og unge. Derudover er hun også Regionsformand i Hovedstaden for 3F Ungdom.

Dogan Polat

Dogan Polat

Følg på Facebook
Mail: dogan.polat@albertslund.dk
Tlf.: 61 79 05 76

Dogan Polat er 49 år og uddannet maskiningeniør fra DTU. Han arbejder i dag som lokomotivfører hos DSB, hvor han har været ansat i 20 år.

Siden 2009 har han været medlem af kommunalbestyrelsen, og i 2017 blev han formand for Byudvikling.

Dogan er aktiv i politik, fordi han mener, at han kan bidrage konstruktivt, og fordi han finder politik både interessant og lærerigt. Han brænder for emnerne bæredygtig byudvikling, tryghed og støj.

Judithe Nielsen

Judithe Nielsen

Følg på Facebook
Mail: juditheln@gmail.com
Tlf.: 61 60 93 64

Judithe har boet i Albertslund i 22 år og brænder for at styrke lokalsamfundet. Hun tror på, at vi sammen kan skabe en bedre fremtid gennem dialog og fællesskab.

Judithe er engageret og løsningsorienteret, og hendes arbejde har lært hende, at handlekraft og beslutninger bør gå hånd i hånd med viden, inddragelse og tænksomhed. Judithe er leder af en daginstitution og har to voksne børn og to børnebørn.

Julie Marie Larsen

Julie Marie Larsen

Følg på Facebook
Mail: 92juliemlarsen@gmail.com
Tlf.: 60 63 23 60

Julie er 32 år og opvokset i Albertslund, hvor hun har set både byens styrker og svagheder.

Hun brænder for at forbedre folkeskolen, da hun mener, at en god uddannelse er fundamentet for fremtiden. Derudover vægter hun kultur og et godt ældreliv højt, da hun ønsker, at alle generationer skal trives. Som mor til en 11-årig datter er hun særligt engageret i at skabe et bedre miljø for kommende generationer i den by hun holder så meget af. 

Kalle Westh Jensen

Kalle Westh Jensen

Følg på Facebook
Mail: westhkalle@hotmail.com
Tlf.: 41 27 65 69

Kalle er uddannet murer og stilladsarbejder og har gennem de seneste 9 år haft forskellige stillinger, hvor han har været med til at få unge mennesker i beskæftigelse. Han er 40 år, far til to børn på 10 og 14 år og gift på 16. år.

Kalle vil arbejde for flere uddannelses- og erhvervsmuligheder for unge i Albertslund, særligt inden for faglært arbejde og byggebranchen.

René Løfqvist

René Løfqvist

Følg på Facebook
Mail: formand45@gmail.com
Tlf.: 23 61 27 00

René er 63 år og uddannet inden for Tryg forsikring, hvor han har arbejdet i næsten 40 år indenfor arbejdsskade og sundhedsskade.

Han har siden 1993 været valgt til afdelingsbestyrelsen i Hedemarken. Fra 2004 til 2023 var han formand for Hedemarken og AKB Albertslund.

René har også været aktiv håndbolddommer i 35 år.

Politisk interesse er boligpolitikken, social- og sundhedspolitik, kultur og idrætspolitik.

René bor alene i Hedemarken.

Akhlaq Ahmad

Akhlaq Ahmad

Følg på Facebook
Mail: akhlaq.ahmad@albertslund.dk
Tlf.: 28 81 61 61

Akhlaq brænder for kultur, sundhed, velfærd og fællesskab. Derfor er han også med i Udsatterådet og Sundhedsrådet.

Akhlaq er næstformand i Islamisk Center Vest Albertslund. Han er 53 år, er opvokset i Fosgården og bor nu på Roskildevej.

Adnan Ali Amin

Adnan Ali Amin

Følg på Facebook
Mail: sobia2412@hotmail.com
Tlf.: 20 65 53 26

Adnan stiller op for at gøre forskel. Han lægger vægt på involvering, dialog, ærlighed og fortrolighed.

Adnans mærkesager er skolepolitik, både almindelige børn, men også børn med udfordringer og diagnoser, som f.eks. ADHD, ADD og autisme. 

Og så brænder Adnan for sundhedspolitik og vil bl.a. sætte ind i forhold til ensomhed.

Adnan har tidligere også været i DSU og været aktiv i alt fra bolig, uddannelse, nødhjælpsorganisation og meget andet.

Lars A. Clark

Lars A. Clark

Følg på Facebook
Mail: clark@pc.dk
Tlf.: 23 43 06 82

Lars er biolog og har mere end 35 års erfaring som underviser i økonomi, matematik og IT. Han er med i bestyrelsen for VUC Vestegnen og har været formand for skolebestyrelsen på Herstedvester Skole. Lars har en stærk passion for skoleområdet i Albertslund.

Lars er med i Naturgruppen og Grønne Familier, hvor han arbejder for at forbedre natur- og bymiljøet. Han er også i bestyrelsen for Godthåbsparken med ansvar for det grønne område.

Rukhsana Ali

Rukhsana Ali

Følg på Facebook
Mail: int.consultaps@gmail.com

Rukhsana er bydelsmor og arbejder som mentor for unge, som skal have hjælp og støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. 

Hun brænder for at skabe bedre vilkår for borgere i alle aldre. Hun vil arbejde for at bekæmpe ensomhed blandt ældre og unge, bedre normeringer i børneinstitutioner, styrkede skoler og flere kultur- og fritidstilbud, der gavner hele byen.

Rukhsana har boet i Albertslund i 24 år og har to skolebørn.

Rashid Kestey

Rashid Kestey

Følg på Facebook
Mail: rashid_kestey@hotmail.com
Tlf.: 22 91 96 53

Rashid stiller op for at skabe trygge rammer for alle. Tryghed handler om fællesskab, forebyggelse og stærke rammer for børn, unge og familier.

Som enlig far og brandmand ved han, hvor vigtig hurtig handling og stabile vilkår er. Vi skal styrke forebyggelse, fritidstilbud og støtte til dem, der skaber tryghed.

Rashid arbejder hos Hovedstadens Beredskab, er instruktør i ungdomsbrandkorpset og fodboldtræner i AIF, hvor han hjælper unge mod en bedre fremtid.