På Socialdemokratiets 1. maj møde på Birkelundgård talte Søren Grøn fra 3F, Gunvor Wibroe (MF), Julie Krogh fra DSU og borgmester Steen Christiansen. Her er Gunvor Wibroes tale:
Gunvors 1. maj-tale på Birkelundsgård
Af Gunvor Wibroe (MF)
Kære alle sammen,
I dag er det 1. maj – en af årets vigtigste dage, når man er socialdemokrat.
Det er dagen, hvor vi fejrer fællesskabet, friheden og solidariteten.
Dagen, hvor vi husker, hvorfor vi kæmper – og hvorfor vi aldrig må give op.
Søndag den 4. maj er det 80 år siden, at Danmark blev befriet fra nazismen.
Mads Nielsen skrev dengang: "En lærke letted, og tusind fulgte."
Lærken blev symbolet på frihed. På glæden. På håbet.
Og vi har brug for håb i 2025.
For vi lever i en voldsom tid.
Gamle alliancer smuldrer. Nogle rækker hånden ud til despoter og diktatorer i stedet for gamle venner.
Vi ser, hvordan tech giganter og desinformation undergraver demokratiet.
Hvordan tilliden til vores folkevalgte bliver svækket.
Vi ser, hvordan Danmark – og ikke mindst Grønland – bliver truet af annektering.
Af en nation, som vi har betragtet som vores allierede og tætteste ven.
Det er dybt bekymrende. Det er faktisk ikke til at holde ud.
Vi ser Putins brutale krig i Ukraine fortsætte.
Ukrainerne kæmper stadig. Med mod. Med slidte kræfter.
De har brug for os – og vi SKAL være der. Og støtte ukrainernes modige kamp.
Vi ser Gaza sønderbombet.
Vi ser en civilbefolkning lide. 40.000 mennesker i Gaza har mistet livet.
Efter Hamas' frygtelige terrorangreb på civile israelere i oktober 2023, er tusindvis af uskyldige blevet ramt.
Det er ikke til at bære.
Andre steder ulmer konflikterne. Krig og kaos. Indien. Pakistan. Sudan.
Og klimakrisen?
Den forsvinder ikke, bare fordi nyhederne fyldes af krig og kaos.
I denne tid er klimakrisen trukket i baggrunden – men det dur ikke.
For klimaforandringerne er stadig en underliggende katastrofe.
De er ikke forsvundet som dug for solen.
De truer ALT liv på vores smukke grønne klode.
I en verden, hvor de tektoniske plader rykker sig, har vi brug for et stærkere Europa.
Et Europa, som kan stå på egne ben.
Som kan tage ansvar for vores egen sikkerhed, vores egen teknologi, vores egen fremtid.
Der er ikke et eneste demokrati i verden, som ikke er truet af den nye verdensorden.
En orden, som vi selv har været med til at skabe ved at give tech giganter – milliardærer uden moralsk kompas – alt for meget magt over vores infrastruktur og data.
Og nu sidder vi lidt i saksen.
Men de lande, som står bedst imod misinformation og forsøg på at underminere demokratiet.
Det er Danmark. Det er resten af Norden.
Vi har kloge og vidende borgere.
Vi har et stærkt uddannelsessystem.
Vi har et samfund, hvor “få har for meget og færre for lidt –”
som Grundtvig sagde, og som Svend Auken brugte til at beskrive kernen i vores velfærdstanke.
Vores velfærdssamfund er demokratiets stærkeste soldat.
Det holder stand mod Putin og andre despoter, orange mænd og tech-oligarker,
der angriber og forsøger at underminere alt det, Danmark står for:
Frihed. Frisind. Fællesskab. Demokrati.
Og Socialdemokratiet ER det danske velfærdssamfund.
Vi er partiet, der – generation efter generation – har bygget det op. Sten på sten.
Derfor har vi brug for et stærkt socialdemokrati.
Derfor! Og mere end nogensinde før.
Vi skal beskytte, pleje og udvikle velfærden:
Gode daginstitutioner. En tryg barndom.
Unge der får en uddannelse – og et arbejde på et sundt arbejdsmarked.
Tryghed for dem, der har det svært.
En værdig og omsorgsfuld ældrepleje.
Et levende foreningsliv – for både børn, unge og ældre.
Og en benhård kamp for miljø og klima. For kommende generationers skyld.
Vi skal stå sammen. Investere i hinanden. Og i fællesskabet.
Og her er Albertslund noget særligt. Og Albertslund kan noget særligt.
Her er fællesskab ikke bare et ord – det er noget, vi gør.
Og det er ikke bare noget, jeg siger.
Albertslund er vestegnsmestre i frivillighed.
Det ser vi på Grøn Dag. Overskud Albertslund. Cykling uden alder. Sure gamle mænd. Og så videre. Her er så mange enestående fællesskaber og frivilligt arbejde. Og så har jeg slet ikke nævnt alle de fantastiske idrætsforeninger.
Ingen nævnt. Ingen glemt!
I Albertslund samler man sig om hinanden.
Og det er ikke kommet af sig selv.
Det ligger i vores DNA.
Formet gennem årtier – af socialdemokratisk vilje og ledelse.
Albertslund er skabt på et fundament af fællesskab, omsorg, entreprenørskab, fandenivoldskhed og hårdt arbejde.
Og det er præcis dét, der er på spil til kommunalvalget i november.
Hvis vi tager det for givet, risikerer vi at miste det hele.
Derfor er det alle mand på dæk!
Vi kan alle gøre noget:
– Dele foldere ud.
– Bage en kage til de frivillige.
– Give et like på Facebook.
– Dukke op til en debat.
– Anbefale Socialdemokratiet til en ven eller nabo.
Ingen indsats er for lille. Alt tæller.
Jeg har selv sagt nej til en rejse til COP 30 i Brasilien i november – for at blive hjemme og kæmpe.
Så når jeg siger, at det er alle mand på dæk – så mener jeg det bogstaveligt!
Fællesskab, frihed og frisind er ikke kommet af sig selv.
Det er noget, vi skal kæmpe for.
I Albertslund. I Danmark. I resten af verden.
For det er dét, 1. maj handler om:
Fællesskab, solidaritet – og kamp.
Det er ikke fortid – det er nutid. Og det er vores fremtid.
I dag hygger vi os. Synger. Festligholder 1. maj.
I dejligt selskab med hinanden.
Og i morgen tager vi arbejdshandskerne på.
Skal vi ikke aftale det?
For vi har så meget fantastisk, vi skal passe på – og kæmpe for.
God 1. maj!
