2. januar 2025
Kandidater til kommunalvalg, møde om slægtsforskning og børne- og skolepolitisk møde
Kære partifælle
Socialdemokratiet er klar med kandidater
Socialdemokratiet i Albertslund er nu klar med 17 kandidater til det kommende kommunalvalg den 18. november.
Borgmester Steen Christiansen er spidskandidat - og dermed borgmesterkandidat.
De øvrige kandidater på listen er i alfabetisk orden efter fornavn: Adnan Amin, Akhlaq Ahmad, Dogan Polat, Flemming Jørgensen, Judithe Nielsen, Julie Krogh, Julie Marie Larsen, Kalle Jensen, Lars Clark, Paw Østergaard Jensen, Qasir Mirza, Rashid Kestey, Rene Løfqvist, Rukhsana Ali, Signe Hagel Andersen og Ulla Nielsen.
Borgmester Steen Christiansen siger:
“Det er et stærkt og energisk hold, der afspejler hele byen og er klar til kæmpe for den og borgerne. For Socialdemokratiet kommer velfærden først. Kun et stærkt Socialdemokrati kan sikre den. Børn, unge og ældre skal have en ordentlig hverdag i vores by. Mens vi også passer på klimaet, naturen, kulturen og byens skønne, grønne udeområder. Vi kandidater glæder os til at møde albertslunderne overalt i byen de næste 11 måneder til mange, gode snakke om, hvad vi skal nå sammen de næste 4 år. “
Rækkefølgen på stemmesedlen afgøres i marts ved en urafstemning blandt medlemmerne.
SLÆGTSFORSKNING
Seniorklubben Ældrestyrken inviterer til møde om slægtsforskning, torsdag den 9. januar 2025 klokken 9 - 11 i Sundhedshuset: (OBS tidspunktet!). Alle er velkomne.
Jørgen Mikkelsen, arkivar og seniorforsker på Rigsarkivet, kommer og fortæller om slægtsforskning. Hvordan kommer man i gang, inspiration til gode hjemmesider, lidt om hans arbejde osv.
Møde om børne- og skolepolitik
Der er møde i arbejdsgruppen for børne- og skolepolitik mandag den 13. januar kl. 18.00 - 20.00 på Rådhuset, mødelokale 2. Alle medlemmer er velkomne
Nærmere oplysninger: Ulla Nielsen og Julie Marie Larsen
|