Kom til Julehygge 5. december på Birkelundgaard | Et år til valget Den 3. tirsdag i november næste år er der kommunalvalg. Det markerer vi i partiforeningen ved  at være i centret fredag den 22. november kl. 15

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

Image

Et år til valget, skolepolitik og julehygge

Et år til valget

Den 3. tirsdag i november næste år er der kommunalvalg. Det markerer vi i partiforeningen ved  at være i centret fredag den 22. november kl. 15.00 - 16.30. Her kan du møde nogle af politikerne og være med i en konkurrence. Så kig gerne forbi.

Vi deler også flyers ud i nogle boligområder og centret. I flyeren kan man læse lidt om vores visioner: 

Et værdigt seniorliv

Alle skal have mulighed for at leve et aktivt og trygt liv i Albertslund. Derfor arbejder vi for

  • Tryghed og tilgængelighed
  • Flere lokale seniorfællesskaber
  • Flere seniorboliger
  • Forebyggelse af ensomhed og isolation
  • En værdig og stabil ældrepleje

Børn og unge

Børn og unge skal trives, lære og dannes, og vi skal have institutioner og skoler, hvor der er rum for alle børn og unge. Derfor giver vi ekstra penge til at styrke hverdagen i skolerne og til børn og unge med særlige behov - og vi renoverer skoler og dagtilbud.

Klima og miljø

Vi vil fortsat bidrage til den grønne omstilling, bl.a. ved at energirenovere bygninger og vejbelysning. Vi vil arbejde for at mindske vejstøj og gøre det nemmere at komme rundt på cykel og med bus. Vi vil sammen med borgerne skabe større biodiversitet.

En mere tryg kommune

Vi vil gøre veje og stier endnu mere sikre, bl.a. Stensmosevej med cykelsti og Vridsløsevej som 2-1 vej. Vi vil sikre ordentlig belysning på stier og pladser. Vi vil forebygge ensomhed. Vi vil samarbejde med politiet om at begrænse kriminalitet.

Renovering og udvikling af bygninger

Vi har indgået en langsigtet principaftale med de fleste andre partier. Den sikrer renovering og udvikling af eksisterende skoler, daginstitutioner og andre kommunale bygninger og giver plads til nybyg, hvor det er nødvendigt.

Skolepolitik

Der er henover efteråret arbejdet med valggrundlaget for det kommende kommunalvalg. Tre arbejdsgrupper har været i gang og det sidste møde i arbejdsgrupperne er et møde om skolepolitik tirsdag den 26. november på Rådhuset, lokale 2, kl.18.00 - 20.00. Her er alle medlemmer velkomne.

De tre arbejdsgruppers forslag til valggrundlag bliver i løbet af december skrevet sammen og det samlede forslag kommer ud til medlemmerne med S-posten for januar 2025. Så har medlemmerne mulighed for at stille ændringsforslag frem til 15. februar og på generalforsamlingen den 13. marts debatterer vi så forslag og ændringsforslag og beslutter vores valggrundlag.

Julehygge

Torsdag den 5. december kl. 19.00 er der julehygge på Birkelundgård. Vi byder på gløgg og æbleskiver, taler, spillemand og fællessang.

Alle er velkomne. Tilmelding til Else på mail: elseboel@stofanet.dk