Den grønne omstilling er i fuld gang. I bogen VIRKELIGHEDSNÆRT fortæller en række aktive socialdemokratiske borgmestre om, hvad de faktisk gør for at lede deres område hen til en grønnere fremtid. Borgmestrene er nemlig klar til at gå forrest og lægge fundamentet til et grønnere samfund.
En af disse borgmestre er Steen Christiansen fra Albertslund. Læs her, hvad Steen Christiansen har skrevet i bogen, og læs bogen, hvis du leder efter opmuntring eller gode idéer til lokal klimahandling.
Den grønne by
Af borgmester Steen Christiansen (A)
Historien om Albertslund og bæredygtighed er som et gammelt ægteskab. Så her får I historien om en by, der var tænkt klimarigtigt helt fra begyndelsen. Det moderne Albertslundkød op på den københavnske vestegn fra 1950erne og 30 år frem – omkranset af fire små landsbyer med landbrugsjord og gartnerier. De fremmeste byplanlæggere så sammen med det lokale sogneråd muligheden for at skabe danmarkshistoriens mest moderne og planlagte by.
En multifunktionel by med klart veldefinerede boligområder, kommercielle centre og erhvervsområder hver for sig. Men med et sti- og vejsystem, hvor hårde og bløde trafikanter holdes adskilt og børn og unge kan komme sikkert i børn, skole og klub uden at møde biler.
En by, hvor det grønne trækkes ind i boligområderne og bliver en vigtig del af byrummet sammen med det separerede kloaksystem, hvor regnvandet flyder i 19 regnvandsbassiner og en 1,5 km lang kanal i den sydlige del af byen. Herfra løber vandet ud i St. Vejleådalen og Køge Bugt.
Den klimatilpassede by
Uden at vide det skabte byens grundlæggere med kloaksystemet en klimatilpasset by, som 40 år senere i vid udstrækning kan håndtere de 100 års-hændelser, der vælter ned over Danmark og Europa. Samtidig har bassiner, søer og kanaler sammen byens grønne områder og den nyplantede Vestskov fungeret som rekreative områder for de mange børnefamilier i mange år.
Den planlagt by blev nemlig umiddelbart en succes med et befolkningstal, som vokser fra 3000 i starten af 1960’erne til 30 000 i starten af 1970’erne.
Det præfabrikerede byggeri
Udvikling blev muliggjort af industrielle byggeteknologier, hvor vægge og tag bygges på fabrik og samles på stedet. Albertslund Syd er med sine ca. 1600 gårdhavehuse og rækkehuse et af Danmarks første præfabrikerede almene boligområder. Byggerierne var præget af vægge og tage uden isolering og blev lagt direkte oven på fjernvarmerørene for at sikre varme i gulvet og en tør kælder. Det skulle siden vise sig at være en meget dårlig idé ikke at isolere ordentligt.
Andre steder i byen opførtes almene etageboliger i 3-5 etager. Alle med fælles vandforsyning uden individuelle målere i lejligheden. 7000 almene boliger bliver det til. I byens vestlige og nordlige del opførtes parcelhuse ofte som selvbyg og større præfabrikerede private rækkehusbebyggelser af byggematadorerne Bøje Nielsen og Axel-Juhl Jørgensen – små 5000 ejerboliger.
Borgere med noget på hjertet
Det er engagerede og politisk bevidste unge mennesker, som flytter til byen i dens første år. Mange har fået tilbudt en bolig i byen, da de søgte job på en af skolerne eller i en af de mange børnehaver. De skyder op som paddehatte i form af elendigt isolerede pavilloner.
De borgere engagerer sig i demokratiet i boligforeninger, grundejerforeninger, brugerbestyrelser og partier.
Brugergruppen fødes
Men især ét forhold plager de nye borgere. Den elendige isolering betyder, at det er utroligt dyrt at varme boligerne op med fjernvarme fra det kommunalt ejede Albertslund Varmeværk. Byen er født med fjernvarme i langt størstedelen af bolig- og erhvervsområderne.
Der udspiller sig i byens første år et slagsmål, om varmeprisen skal basere sig på en høj fast takst eller en variabel takst delvis baseret på adfærd. Den høje takst vinder, men i erkendelse af at slagsmål af den type er uhensigtsmæssige, beslutter man i kommunalbestyrelsen at etablere en Brugergruppe på forsyningsområdet med repræsentanter fra alle boligområder.
For at lægge pres på boligområderne – og undgå ævl og kævl i lokalavisen – beslutter kommunalbestyrelsen, at den, når det angår takster på forsyningsområdet og udbygning af forsyningsnettet, så vil kommunalbestyrelsen i forbindelse den årlige budgetvedtagelse følge Brugergruppens indstilling – i et og alt.
Den beslutning får afgørende betydning for udviklingen af den grønne by. Ikke mindst borgernes engagement i miljø- og klimasagen, men også finansieringen af energitiltag via det takstfinansierede område.
FN og Rio kalder
Mens 1980’erne i Danmark går med massiv ungdomsarbejdsløshed, kartoffelkur og i Albertslund i særdeleshed med bygge- og tagskader i det alt for hurtigt opførte almene boligbyggeri, holdes der i starten af 1990’erne et sted i verden et afgørende møde – for kloden og Albertslund.
I 1992 indkalder FN i alverdens lande til et Agenda 21-møde, som opfølgning på FN’s rapport ”Vores fælles fremtid”, som Norges socialdemokratiske statsminister Gro Harlem Brundtland stod i spidsen for. Budskabet i rapporten var klart: Global bæredygtighed og velfærd for alle mennesker kræver en reduktion i menneskehedens træk på klodens naturlige resurser.
Tænk globalt – handle lokalt
FN’s svar på Rio topmødet bliver Agenda-strategi frem mod det 21. århundrede under overskriften: Tænk globalt – handl lokalt.
I Albertslund griber byens socialdemokratiske borgmester Finn Aaberg og en enig kommunalbestyrelse allerede samme år FN-bolden. De beslutter, at der skal udarbejdes et årligt grønt regnskab, der skal redegøre for byens og borgernes træk på jordens resurser, når det gælder forbruget af varme, vand og el.
I Socialdemokratiet i Albertslund er man sig bevidst om ansvaret for den globale bæredygtighedsdagsorden. Den bliver hurtigt et omdrejningspunkt for byens udvikling og det tredje politiske fyrtårn i partiets velfærdsdagsorden udover børn og kultur. Samtidig er byens borgere begyndt at rykke på den grønne dagsorden. Bl.a., med en lokal borgerdreven Kulturøkologisk Højskole, der har Brundtland-rapporten som filosofisk omdrejningspunkt.
Hardcore på miljøet
Politisk beslutter kommunalbestyrelsen, at miljøbenet i bæredygtighedstrekanten hardcore skal være omdrejningspunktet for Albertslunds Agenda 21 indsats. Det er til dels betinget af en pinlig bevidsthed om, at den hurtigt opførte bygningsmasse – boliger og kommunale ejendomme - i nybyggertiden for en stor dels vedkommende er af en elendig byggeteknisk kvalitet - og energien bogstaveligt fosser ud af bygningerne og tømmer kommunekassen.
For at sikre ejerskab og engagement blandt borgerne blev miljødagsorden en del af Brugergruppens arbejde. Her er alle byens 54 boligområder repræsenteret og kan i fællesskab drive den grønne dagsorden. Dermed er finansieringen også på plads, idet miljøindsatsen primært finansieres over varme- og vandtaksterne.
Det er betydelige millionbeløb, der tilføres den grønne dagsorden. Til langt op i 2010’erne opereres der årligt med energispareplaner på 6-10 mio.kr, indtil lovgiver med forsyningssekretariat og selskabsgørelse får sat en stopper for den mulighed.
I 1996 vinder Albertslund en konkurrence, som Miljøministeriet har sat i værk, om tilskud til etablering af et lokale Agenda 21-center, der skal udbrede og sikre forankring af Agenda 21 – strategien i byens boligområder.
Med en Agenda 21-strategi klart forankret i kommunalbestyrelsen, og i det socialdemokratiske borgmesterkontor i særdeleshed, en forankring i Brugergruppen og boligområderne og endelig et aktivistisk Agenda 21-center med 2 medarbejdere har Albertslund Kommune som den første kommune i landet etableret en fast og målrettet grøn struktur, der kan understøtte Agenda 21-strategien. Flere årtier frem skal det vise sig.
Store og små grønne regnskaber
Det grønne regnskab udbygges og bliver stadig mere raffineret. Der kommer et særskilt grønt regnskab for kommunens bygninger, så brugerne kan følge forbruget af vand og varme og de lokale ledelser igangsætte adfærdsændringer blandt brugerne for at reducere energiforbruget.
Det grønne regnskab udbygges med 54 Små Grønne Regnskaber. Et for hvert boligområde. Her kommer den planlagte by virkelig til sin ret. Det er nemlig for hvert boligområde muligt at opgøre forbruget af varme, vand og el. Det betyder, at hver husstand får tilsendt et lille grønt regnskab for deres boligområde og dermed kan tjekke, hvor husstanden ligger forbrugsmæssigt i forhold til gennemsnittet.
Det handler selvfølgelig både om miljø og økonomi i form af forbrugsafgifter, som netop skal skabe handling lokalt – helt lokalt i den enkle husstand.
Nu bliver det farligt – Røde Forbrugere?
I midten af 00’erne udvikler en arbejdsgruppe under Brugergruppen– dvs. borgere – et koncept, som de kalder Røde Forbrugere. Der er hvert år husstande i de private boligområder, hvis forbrug ligger markant over gennemsnittet. Og det er muligt at identificere husstandene. Ideen bag konceptet Røde Forbrugere indebærer, at forvaltningen tager direkte kontakt til husstanden og via Agendacentret tilbyder hjælp til at få vand-og/eller varmeforbruget bragt ned. Det kan være alt fra adfærdsændringer til gennemgang af tekniske installationer.
I første omgang siger politikerne nej til konceptet Røde Forbrugere. Der er for meget Big Brother over det. Men Brugergruppen insisterer og sætter projektet i gang. Det bliver en stor succes. Borgerne er glade for at blive kontaktet og få hjælp til at bringe forbruget ned. Agendacentrets uafhængighed af kommunen spiller nok en rolle.
I en længere årrække analyseres i forbruget i de private boliger i rul af 2000 husstande – og effekten er der.
Agendacentret og borgerne
Agendacentret er samtidig i gang i boligområderne og med gadeaktiviteter, hvor der uddeles energisparepærer, vandbesparende brusere, miljømæssig affaldssortering og meget mere, som byens borgere kan bringe i anvendelse hjemme.
Det sker også på den årlige Grøn Dag, hvor 5000 borgere valfarter til genbrugsstationen for at hente kompostjord, høre om affaldssortering, genbrug, økologisk mad og købe økologiske planter. Her uddeles en årlige grøn ildsjælpris til borgere, som har gjort en særlig indsats.
CO2-reduktion med 80%
Kommunalbestyrelsen beslutter omkring år 2000 en målsætning om, at Albertslund skal nedsætte sin CO2-udledning med 80% i år 2050 i forhold til 1992. Det får Agendacentret til at igangsætte en årlig konkurrence mellem boligområderne om hvilket boligområde, som bidrager med mest CO2-reduktion.
Mens Agendacentret tager sig af den borgernære CO2 indsats, begynder kommunens politiske repræsentanter i forsyningsselskaber som Vestegnens Kraftvarmeselskab, Vestforbrændingen og Avedøre Spildevandscenter at arbejde for, at selskaberne i deres produktion også fokuserer på miljø og CO2-reduktion. CO2-udledninger herfra indgår nemlig også i kommunens CO2-beregning.
Borgerne skal møde en miljøcertificeret kommune
Socialdemokratiet fortsætter med at udvikle nye initiativer, hvorfor det i 2003 politisk besluttes, at Albertslund Kommunes organisation senest i 2008 skal ISO-miljøcertificeres. Devisen er enkel. Den medicin, som vi politisk ”forlanger” borgerne skal tage, skal kommunen også tage.
Der indføres miljøledelse og krav om Agendaplaner på institutions-, afdelings- og forvaltningsniveau. Det betyder også, at borgeren – ung som gammel – møder miljøkravene, der hvor de møder kommunen. Fra vuggestuen til plejehjemmet. Skolerne arbejder med Grønt Flag – Grøn Skole. Dagplejen får Det Grønne Spirerflag for arbejde med natur og miljø.
I 2008 kommer miljøcertificeringen i hus og det markeres med en stor fest for personalet.
Tid til gearskifte i miljøpolitikken
Omkring år 2006 viser en undersøgelse blandt byens borgere, at grænsen for hvor langt man komme med adfærdsændringer i hjemmene er nået. Der er behov for et gearskifte i miljøpolitikken.
Nøgleordet bliver klimaskal. Eller mere præcist energiforbruget i bygningsmassen. Kommunalbestyrelsen træffer f.eks. beslutning om at udfase en række institutioner, hvis primære bygningskrop er pavilloner fra 1970’erne. De erstattes af tre større institutioner bygget efter passivhusstandard.
Derudover står flere af byens almene boligområder foran store renoveringer med støtte fra Landbyggefonden, og her er der et stort fokus på at få bragt de store energiudgifter i boligerne ned og få rettet op på synderne fra 1960’er og 1970’erne.
Mere fokus på partnerskaber
Fokusset på bæredygtighed i bygningsmassen får kommunen til at samle virksomheder, forskningsinstitutioner, flere kommuner på Vestegnen og Region Hovedstaden i en ny partnerskabsorganisation, som skal udvikle nye klimaløsninger på baggrund af EU-funding. Partnerskabsorganisationen Gate 21 er født og et af de første projekter bliver Plan C, som netop handler om energirenovering af bygninger.
Strategien med fokus på klimaskal og energibesparelser godkendes i såvel Brugergruppe og kommunalbestyrelse.
Borgerne låner deres rækkehus ud til klimasagen
Kommunen samarbejder intenst med beboere, boligafdelinger og boligselskaber om at finde de mest energivenlige løsninger. I forbindelse med den kommende renovering af rækkehusene i Albertslund Syd igangsætter man et forsøg, hvor seks rækkehuse i samme række bliver energirenoveret til seks forskellige energiløsninger i 2010. Med andre ord - beboerne stiller deres hjem til rådighed for et energiforsøg!
Projektet gennemføres også med DTU og private virksomheder med henblik, at de kan udvikle løsninger, der er markedskonforme. Projektet vinder Nordisk Råds Energisparepris i 2011.
Private boliger får tilskud til energirenovering
Men også i de private boligområder er der mulighed for at teste mulighederne for at spare på energien ved at isolere boligen bedre eller få nyt fjernvarmesystem. Via Brugergruppens energispareplan kan en enkelt rækkehusejer søge tilskud på op til 500 000 kr. - ejeren kommer selv med et tilsvarende beløb - som støtte til at gennemføre en energisparerenovering af huset. Eneste krav er, at ejeren to gange om året skal åbne huset for andre borgere til inspiration.
Således renoveres et parcelhus i Albertslund Vest og et rækkehus i Røde Vejrmølle Parken. Sidstnævnte sted nedsættes en energigruppe med beboere og teknikere fra forvaltningen, som udarbejder bud på energirenovering af facader og tage. Det betyder, at flere husstande kan gå sammen om hente håndværkertilbud på energirenoveringer. Det bliver billigere for ejeren, som også får en lavere energiregning - og klimaet vinder.
Lavtemperatur-fjernvarme
I Albertslund beslutter kommunen en strategi for lavtemperatur-fjernvarme. Den fastsætter, at alle borgere skal have lavtemperatur-fjernvarme inden 2026. Som led i denne strategi implementeres lavtemperatur-fjernvarmen gradvist i Albertslund frem mod 2026. Byen opdeles i mindre lavtemperaturområder, hvor temperaturen trinvist sænkes over tid i de forskellige områder. I 2025 er 99,6 af alle husstanden koblet på fjernvarmenettet.
Biodiversiteten kalder
Selv om 60% af kommunens areal er grønt, kalder biodiversiteten på indsatser og nænsomhed. I byens parker arbejdes der med biodiversitetsfremmende projekter. Og med byens flair for strukturerede indsatser, har dygtige medarbejdere i forvaltningen udarbejdet en definition og metode til måling af bynatur. Det har vi gjort i regi af EU-initiativet New European Bauhaus, hvor Albertslund blev valgt som et af 20 projekter. Igen et internationalt perspektiv i Albertslunds natur- og klimaarbejde.
Paris-aftale og Verdensmål
Klimaet vinder også i 2015 med Paris-aftalen om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader. FN vedtager de 17 Verdensmål under tidligere udenrigsminister Mogens Lykketofts ledelse. Begge beslutninger forpligter til handling på by, regionalt og nationalt niveau.
I Danmark bliver Albertslund én af 20 DK2020-kommuner, som forpligter sig til at arbejde systematisk med at reducere CO2-udledningen og opfylde Parismålsætningen. Det har vi ikke nogen problemer med. At arbejde systematisk med klimaindsatsen i Albertslund står på tre årtiers systematisk arbejde med borgere, kommunale medarbejdere og Agenda-21 center som omdrejningspunkter. Og ikke mindst en klar politisk socialdemokratisk ambition om, at vi er forpligtet til at levere kloden videre til vores børnebørn i en bedre forfatning end den, vi modtog den i.
Hundredvis af borgere, Agendacentret, virksomheder, kommunale medarbejdere, ledere og kommunalbestyrelser har gennem mere tre årtier bidraget til at realisere visionen om det bæredygtige Albertslund.
Tak for det – og ikke mindst i vores fælles erkendelse af at:
Børnene er vores fælles fremtid.
