Ansvarlig byudvikling
Af Flemming Jørgensen og René Løfqvist, S-kandidater til kommunalvalget
Et stort flertal i Kommunalbestyrelsen står bag den igangværende byudvikling. Det er der god grund til.
Alle partier på nær liste Ø har tilsluttet sig de overordnede rammer for byudviklingen, der er fastsat i kommuneplanen. Det gælder både, hvor der må bygges, hvornår der må bygges og hvor højt og tæt.
Der er stor enighed om, at der kan bygges boliger ved COOPs hovedkontor på Vallensbæk Torvevej (og dette byggeri er godt i gang), på fængselsgrunden i Vridsløse (og her de første huse ved at være klar) og i den østligste del af Hersted (hvor de første borgere er flyttet ind, og flere boliger er ved at blive bygget).
Det er der mindst én god grund til. Der er nemlig stort behov for at tiltrække flere borgere for at få en bedre økonomi i kommunen. Flertallet (alle undt. Ø) har i sin strategi for kommunens udvikling (planstrategi vedtaget 12. nov. 2024) sagt det meget tydeligt:
”Der er behov for en befolkningstilvækst til at skabe et økonomisk bæredygtigt Albertslund. I dag er Albertslund Kommunes økonomi meget afhængigt af den statslige udligning. Det er en afhængighed, der skal mindskes, så albertslunderne også fremover sætter dagsordenen i og for et stærkere, rigere og mere selvstændigt Albertslund. Byudviklingen skal understøtte, at der er råd til velfærd for de svageste borgere og den brede befolkning. Der skal være gode skoler, daginstitutioner og kulturtilbud, så Albertslund er en god by at bo i. Vi skal videreudvikle en by i balance.
En by i balance er en by med et økonomisk råderum til velfærd og med overskud til at forebygge og forbedre. Vi arbejder med en planlægning, der skal sikre, at boligudviklingen sker i takt med udviklingen af den nødvendige service. Udviklingen skal finde sted i et tempo, hvor vi bevarer Albertslundværdierne om en by for børnene, det grønne og fællesskaber.”
Når der bygges, skal det ske i områder, hvor der tidligere har været byggeri (virksomheder, fængsel), så det ikke går ud over naturområder.
Kommunen skal stille strenge krav til bygherrerne, så byggeriet bliver godt at bo i, ser ordentligt ud og understøtter fællesskab og liv mellem husene. Og let adgang til grønne områder. Kravene betyder, at byudviklingen går langsommere. Hvis vi sammenligner med noget af nybyggeriet i andre kommuner, kan vi godt være tilfredse, og vi har lært af de andre kommuner.
Tættest på S-togsstationen og den nye letbanestation bliver det etagebyggeri i varierende højder, så der kommer relativt mange borgere tæt på stationerne, hvor det er let at benytte offentlig transport. Længere fra stationerne bliver byggeriet lavere.
Overalt i landet bygges der siden finanskrisen i 2008 stort set kun privat udlejningsbyggeri. Sådan er det også i Albertslund, hvor pensionskasser og private investorer bygger. Kommunen kan ikke bestemme, om der skal være privat udlejning, andelsboliger, almene boliger eller ejerboliger og der er for tiden bedst økonomi i at bygge private udlejnings lejligheder. Men vi ser gerne, at kommunen kan beslutte, hvilke ejerformer, der skal være i en ny bebyggelse. Og det har vi fået enstemmig opbakning til i kommunalbestyrelsen i foråret 2023.
Vi arbejder for den blandede by og skubber på for at få ændret rammevilkårene for byggeriet, så det reelt bliver muligt at bygge boliger med forskellige ejerformer. Det er for eksempel nødvendigt, at rammebeløbet og de økonomiske muligheder for at bygge almene boliger bliver forbedret.
Tilflyttere til de nye boliger fortæller i øvrigt, at de er glade for både boliger og omgivelser.
